Om Arbejdsydelsens Forhold
Til Arbejdsløn Og Arbejdstid

59 drejer sig ved Spørgsmaalets Afgjørelse ikke om de ældre Driftssystemer, der ikke ganske kunne fortrænges, men om de Driftssystemer, der betegne sig selv som foræl- dede derved, at de kun kunne opretholdes ved kunstig Beskyttelse indadtil og udadtil. Det drejer sig om, hvorvidt de vigtigste Forholdsregler til Arbejderklassens Løftelse i Interesse af den opkommende Industri, der alligevel vil gaa af med Sejren paa Verdensmarkedet, skal ofres de Interesser, til hvilke smaa Mestre og Drifts- herrer, der hverken kunne leve eller dø, ere knyttede. Hine Smaabedrifters og Husindustriers videre Bestaaen paa Grundlag af, at de i den Beskjæftigedes Levefod nedsættes til det fysiologiske Existensminimum, er nem- lig ikke alene en Hindring, hvor det gjælder om at op- naa en Handelstraktat ved Modydelser gjennem Tarif- nedsættelser, med de ere ogsaa den direkte Aarsag til Indgreb i vor Konkurrenceevne paa Verdensmarkedet. Og nu bliver det ogsaa let at svare paa et andet Spørgsmaal, der paatrænger sig den uhildede Iagttager. Hvoraf kommer det, at det ikke er de Lande, i hvilke man gaar videst med Hensyn til Arbejderbeskyt- telse og Arbejdstidens Forkortelse, og i hvilke Arbejds- lønnen er højest, der raabe paa, at deres Konkurrence- evne trues, men de, i hvilke Arbejdstiden er længst og Lønningerne lavest? Erfaringerne fra alle Nationer lære os, at netop de daarlige Arbejdsbetingelser, som de ønske at opretholde, har været Grunden til, at de ere bievne tilbage; de have virket som en Prohibitivtold, der holder igjen paa det tekniske Fremskridt; medens omvendt de høje Løn- ninger og den korte Arbejdstid i de mere fremskredne Lande netop have ført til de tekniske Fremskridt, hvis Gjennemførelse først var mulig med vellønnede arbejds- dygtige Arbejdere, med andre Ord med Arbejdere med en høj Levefod. Og dette gjælder vel at mærke for alle Industrier og ikke alene for Textilindustrien. Schoenhof viser os, hvorJedes det Vinkeljern, der finder Anvendelse