Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
TEKNISK SELSKABS FØRSTE AAR.
næppe noget Ojeblik tænkt sig denne Afgjorelse som endelig.
Der staar i den ovenfor nævnte Protokoltilførsel, at Kon-
trakten, hvorved han blev teknisk Instituts Inspektør, for-
synedes med gjensidige Underskrifter, men den blev i Virke-
ligheden kun underskreven af Bestyrelsen (Andersen, Fritz
Meyer, Thymann og Tilly), Kramp undlod det. Den har da
ogsaa mere Karakteren af en ensidig Instrux end af en gjen-
sidig Kontrakt, og flere af dens Punkter maa have skurret
stærkt i hans Øren. Efter Bestemmelsen om en gjensidig
Opsigelse med 3 Maaneders Varsel hedder det saaledes aldeles
umotiveret: »dog skal det ogsaa staa i Bestyrelsens Magt strax
udenvidere at afskedige ham« mod en Godtgjorelse af et
Fjerdingaars Gage, d. e. 50 Rd.!
Det er naturligt, at Forholdet herefter ikke kunde være
godt. Man troede ikke hinanden, saaledes som det bl. A.
kan ses af et Brev, som Kramp under 20. Marts sender I11-
stitutets Lærere. Han mistænkes, skriver han, for at have for-
anlediget en Henvendelse af 23. Februar fra dem til Besty-
relsen, hvori de anholde om, at vedkommende Elever først
maa blive anbragt i en Klasse efter en af Lærerne foretagen
Prøve, samt om at de fornødne Undervisningsapparater kun
maa blive anskaffede efter Samraad med dem. Lærernes
Ønsker bleve i alt Væsentligt efterkomne, men Kramp mis-
tænktes for at have foranlediget dem, selvfølgelig for herved
at begrænse Bestyrelsens Myndighed. »Man har«, skriver
han, »ledsaget denne Mistanke med Ord og Ytringer til mig,
hvilke jeg ifølge deres Beskaffenhed ikke kunde lade hengaa
upaatalte«.