Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HUMMELS MÆGLINGSFORSLAG. 165
blive gjort Noget; først subsidiært sluttede de sig til Industri-
foreningen. »Den nuværende Tingenes Tilstand«, sige de, »er
meget nedshaende, saaledes kan og bor det dog umuligt ved-
blive«. Og det gjorde det ikke heller.
Ehlers fratraadte paa denne Tid som Indenrigsministe-
riets tekniske Konsulent og fik som Efterfølger C. G. Hum-
mel. Hele den store Sag kom til hans fornyede Betænkning,
og ved nogen Imødekommenhed mod det tekniske Selskab
troede han at kunne overvinde dets Modstand. Han ud-
arbejdede et Forslag, der i det Væsentlige gav Kirke- og
Undervisningsministeriet, hvad det ønskede, nemlig en Mand
med Ansvar for Undervisningen, men som forøvrigt søgte at
komme Selskabet imøde, og med dette Forslag henvendte han
sig til dets Formand Raadmand (tidligere Hattemager) Børge
Petersen (f. 1805, f 1879)1. Der blev nu den 2. Oktober 1858
holdt Møde hjemme hos Hummel, og den samlede Bestyrelse
underskrev her, at den tiltraadte det fremkomne Forslag.
Under 29. Oktober blev det fra Indenrigsministeriet sendt til
Kirke- og Undervisningsministeriet, og da ogsaa dette mente
at kunne slutte sig til Forslaget, blev den i Udsigt stillede
forøgede Bevilling strax søgt.
Paa Finansloven af 30. December 1858 blev herefter be-
vilget 2000 Rd. som det første saadanne Bidrag i 5 Aar
samt 500 Rd. til den første Indretning af de forenede Insti-
tuter, og den 28. Januar 1859 underrettede Kirke- og Under-
visningsministeriet Selskabet herom. Det blev nu nødvendigt
1 Den tidligere ovfr. nævnte Formand, Sadelmager C. A. F. Christensen,
var stille gieden bort; i Begyndelsen af 1858 mistede han Raadigheden
over sit Bo.
■■■