Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
RINGE UNDERSTØTTELSE, RINGE PLADS.
fra, at naar blot Friheden kom til at raade, vilde Alt ordne
sig, og at særlig Industrien burde kunne staa paa egne Ben.
Det viste sig bl. A. praktisk ved Rigsdagsforhandlingerne om
Bevillingen til Danmarks Deltagelse i Pariser-Udstillingen 1867,
og allerede i Sessionen i861/62 var det Samme bleven hævdet.
Alfred Hage sagde: »Man skal lade Folk gjore deres Bedrift
og sorge for deres Industri, som de kunne bedst, uden at
Staten skal blande sig deri«.
Paa mange Maader stod Danmark derfor væsentlig ufor-
beredt overfor den store Forandring, der skulde indtræde den
1. Januar 1862, og Regeringens Forhold til det tekniske Sel-
skab passer ind i Systemet. Den saa længe navnlig af Teore-
tikerne ønskede Omvæltning, der af Haandværkets store Skare
var bleven bekæmpet som det Uretfærdigste af Alt, stod for
Doren med alle sine indgribende Følger, men det tekniske
Institut skulde desuagtet vedblive at være en Aftenskole med
Undervisning kun i Haandværkernes Fritid. En virkelig
Undervisningsanstalt for Industrien betragtedes som »for stor-
artet«. Og dog var der Trang til en saadan. Institutets
stærkt voxende Elevantal viser det, og som vi nedenfor skulle
se, opstod der endda ved Siden af teknisk Institut i dette
Tidsrum en anden Undervisningsanstalt for Haandværkere
med en ligeledes stærkt voxende Tilgang. Overfor disse For-
hold er det stadig lige store, eller rettere lige lille, Statstil-
skud nærmest at betragte som en Spændetrøje, der ikke tillod
nogen fri Udvikling, idet det tekniske Selskab ikke, som sin
yngre Konkurrent, havde noget Greb paa at skaffe sig for-
øgede Bidrag fra de Industridrivende selv. Det blev konser-
vativt staaende ved, hvad det engang havde fra private Bidrag-