Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

REALSKOLEBEVÆGELSEN. 24I Skoler. Den herefter ved en Resolution af 2. Marts 1891 indførte Ordning har imidlertid næppe bragt noget virkeligt Resultat. Der er, som det vil ses, ikke faa Opgaver, der trænge til Løsning, hvorfor En og Anden maaske kunde lyste pzin. Hovedet, mistrøstig over, at Udviklingen endnu ikke er naaet videre. Men hvilket umaadeligt Fremskridt er det dog ikke, der er sket, og hvor hurtigt er det ikke kommet. Helt ind i dette Aarhundrede var det kun Latinskolerne, der væsentlig havde Stettens Opmærksomhed, og de i fonige Aarhundredes Slutning privat oprettede Realskoler kunde kun i ringe Grad tilfredsstille den forhaandenværende Trang, men derfor er ogsaa. Hcindelskommis K. Gads epokegjorende Sklift fra 1833 : »Hvor skal jeg sætte min Son i Skole?« et næsten selv- følgeligt Skridt. Det gjaldt en Son, der ikke skulde studeie. Landet' mangler, skriver han, Skoler for den voldende Kjøb- mand, Fabrikant eller bedre Håndværker, Alt mai vige foi de Studerendes Interesser. Men herved skabes der en Embeds- stand, der til Skade for Udviklingen i aandelig Overlegenhed føler sig hævet over den jævne Befolkning. Haandværkeren er som Regel slet og ret Almuesniand. Dei vai Meget <it forandre, og Gads Fordring gik ud at Staten skulde nedlægge Halvdelen af de lærde Skoler og oprette Realskoler i Stedet. Skoleanordningerne af 1814 antyde Fortsættelskoler, baade- Aftenskoler for den konfirmerede Ungdom og Realskoler, men Bestemmelserne herom vare ikke komne ud over Papiret. Først nu tog Bevægelsen Fart. I Roskilde Stændeiforsamling; indbragte Kancellisekretær Tage Algreen-Ussing og Etatsi aa d 16