Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893

INSTITUT FOR UNGE HAANDVÆRKERE. 45 deres Betaling til 25 Rdl. ved Indtrædelsen og dernæst 30 Rdl. aarligt. Og efter Forfatterens Mening vilde Eleverne komme overflødigt. Det var kun de daværende uheldige Haandværks- forhold, der holdt Embedsmænd og Borgere af Middelstanden fra at sætte deres Sonner til Haandværket, »der i alle Ver- dens Dele forvisser dem sikkert Udkomme«, bedre end naar de »opfylde en Plads mellem maadelige Studenter og Skrive- karle«. Horn antyder, at hvis Institutet slaar an, vil han selv sætte endog tre Sonner i det, og der var Andre end ham, der interesserede sig for Sagen. Mænd som Maleren, Justits- raad Abildgaard, Etatsraad Dræbye, Konferensraad Baron Eg- gers, Konferensraad Deputeret Frisch, Justitsraad Raadstue- skriver Lange, Etatsraad Tønder Lund, Konferensraad Malling, Gehejmekonferensraad Sehested og Konferensraad Wormskiold, en fyldig Buket navnlig af Datidens Administration, traadte sammen med Assessor Horn for nærmere at diskutere den af ham fremsatte Plan, og Resultatet blev, at de vilde indbyde til Dannelsen af et Selskab, som skulde realisere Tanken. Saa vidt kom de dog aldrig, men derfor faldt Sagen ikke til Jorden. Medlemmerne af det i 1793 stiftede »Selskab for den gode Opførsel og Flid«, der i 1795 omdøbtes til »Sel- skabet for Ungdommens Forædling«, vare ikke indbyrdes enige. Flertallet dannede 1798 et nyt Selskab, Selskabet til unge Haandv ærkeres Dannelse, som strax udsatte en Præmie paa 100 Rd. for den bedste Besvarelse af Sporgsmaalet: »Hvorledes bor et teoretisk og praktisk Institut for unge Haandværkere i Kjøbenhavn være indrettet, for at det med mindst Bekostning kan stifte den mest mulige Nytte?« Her