Bidrag til Dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det tekniske Selskabs halvhundredaarige jubilæum den 18 september 1893
Forfatter: C. Nyrop
År: 1893
Forlag: Nielsen & Lydiche.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 263
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000048
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
INSTITUT FOR METALARBEJDERE.
og Kommercekollegiets Chef Greve H. E. Schimmelmann,
Præsidenten i dansk Kancelli Kammerherre F. Moltke, Etatsraad
O. Malling og Overhofmarskalk A. W. Hauch. Dernæst skulde
det nedsætte en Komite, »der forener saa mange Personer, som
til den bedst mulige Udførelse af Selskabets Plan i alle dets
enkelte Dele kunde findes fornødent«. Den skulde »især«
sysselsætte sig med at affatte de nødvendige Udkast til hvad
der skal gjores, og det forudsættes, at dens Forhandlinger
vilde blive saa interessante, at de bor forelægges Offentligheden
i et periodisk Skrift, der »hverken kan fattes Emne eller
Interesse, saa længe Komiteen vedbliver med Alvor og Iver
at antage sig det store Anliggende, den har at styre«.
Her er mange Ord, ikke altid med et tilsvarende Indhold,
fuldstændigt som i de ovenfor nævnte Programmer. Men
dog blev Forslaget vedtaget. Selskabet blev omdøbt til Sel-
skabet for Haandværksstandens Foradling, fik de 4 nævnte
Mænd til Repræsentanter og fik en »Komite« bestaaende af
11 Medlemmer, nemlig de 3 > Direktører« Assessor Barens,
Hofpræst Christiani og Professor Gamborg samt Professor
Abildgaard, Kobbertøjsfabrikant Conradt, Kunstsmed Gamst,
Etatsraad Heger, Justitsraad Manthey, Pastor Massmann, Ge-
neralkrigskommissær Rawert og Professor Warberg.
Rammen var bragt tilveje, men særdeles meget kom den
ikke til at omfatte. Komiteens Forhandlinger findes ikke
forevigede i noget Skrift, og deres Resultat var da ogsaa kun
forskjellige Avertissementer i Adresseavisen. Det gjaldt jo,
hedder det i »Grundlinierne«, om »ved et saa stort og i
den talrigste Borgerklasses Interesse saa dybt indgribende