Om Indbinding af Bøger
Kapitælstikning, Skindbehandling m.m.

6 Om Lædergøring af Bøger net mellem For« og Undersnit uden at slippe sit Tag i Baandet. Da disse bedre Bind, som her er Tale om, gerne er forsynede med Guld* eller Farvesnit, maa man helst dække Snitten mod Smuds og Pletter ved at indpakke selve Bogen. Man lægger den paa Bor# det med Snitten mod sig, stikker et Stykke Papir, noget større end dobbelt saa langt og bredt som Bogen, ind mellem den underste Pap og Forsats* bladet, helt op til Falsen, lukker den anden Pap op, lægger Papiret stramt om hele Bogen og klæ* ber det sammen. Pappene er da fri, og man har Bladene samlede i et Papirfoderal. Derefter støder man Hjørnerne af Pappen paa de fire Formeringer, som ligger op mod Kapitælen, idet man med Spid* sen af en skarp Kniv tager Hjørnet bort uden dog at naa helt ind til Snitten. Dette sker, for at der se# nere kan blive Plads til Dannelsen af Læderkapi« tælen og for at hindre Skindet i paa dette Sted at udsættes for stærk Spænding ved Oplukningen og deraf følgende Bristning. Kapitælen blev oprindelig dannet ved Hæftnin« gen, idet de ældste skrevne Pergamentbøgers Bla* de var tilskaarne før Hæftningen, og under denne slyngede man da Traaden uden om et Hæftebind ved Enden af hvert Ark. Senere, da Bøger blev trykte, udførtes Beskæringen efter Hæftningen, af hvilken Grund man nu ikke kunde hæfte helt ud til Enden af Arket. Man fuldendte efter Beskæring gen sin Hæftning ved at stikke Kapitælen særskilt og slyngede Traaden ind om hvert Arks Hæfte* traad, eller kun under hvert fjerde eller femtes, saa