Om Indbinding af Bøger
Kapitælstikning, Skindbehandling m.m.

16 Om Lædergøring af Bøger nen i at glide fremad under Skærfningen. Samme Sten bruges ogsaa som Underlag ved Lædergøring. Af Skærfeknive benyttes navnlig to Slags, tyske og franske. De bestaar begge af en bred Klinge, som er stump paa begge Sider, og et kort Skaft; men medens den tyske har en længere skraat af* skaaren Æg, har den franske sin Æg lidt rundet og næsten paa tværs af Klingens Længde. Den før# ste egner sig bedst til Chagrin og lignende tyndt Skind, som kun skal stødes eller stryges af i Kan* ten, og den sidste er god til Udskærfning af svært Skind og store Flader. Begge slibes kun paa den opadvendte Side, og det Parti af Klingen, som sid# der nærmest Skaftet, omvikler man med Læder* strimler for under Skærfningen at skaane Fingrene for dens Kanter. Knivene maa selvfølgelig holdes meget skarpe, hvilket man bedst opnaar ved at slibe dem paa en fin Sandsten, indtil der er kommen en ganske tynd, bøjelig RuÆg og derefter tage denne bort paa en fin Hvæssesten af Skifer el. lign. Under Arbejdet stryger man af og til Kniven temmelig stejlt paa Skærfestenen for at skærpe Æggen, læg* ge den lidt nedad mod den plane Side af Kniven. Fra denne Side skal man paa en skarp Kniv kunne føle den bøjede fine Æg. Hvis Skindet skal skærfes meget ud eller er haardt, rulles det, d. v. s. det læg* ges dobbelt paa Skærfestenen med Narvsiden indad og med højre Haands Fingre rulles det frem og til* bage for at blødgøres. Det kan ogsaa undertiden fugtes paa Kødsiden med Vand for at lette Skærf* ningen og gøre Skindet sejgere. Skindet holdes hovedsagelig fast med venstre