Om Indbinding af Bøger
Kapitælstikning, Skindbehandling m.m.

Forfatter: Anker Kyster

År: 1920

Forlag: Niels P. Thomsens Bogtrykkeri

Sted: Holstebro

Sider: 27

UDK: gl. 686.1. Kys

Udgivet til brug for Fagskolen for Boghaandværks Elever

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
18 Om Lædergøring af Bøger eller Ruslæder, idet han siger: Det er for haardt, det springer, det lader sig ikke skærfe udi Jo, begge Dele lader sig udmærket godt skærfe ud, naar man blot forstaar det og har Taalmodighed nok til at skaffe sig Øvelse. Man erindre tillige, at den Tid, man anvender paa omhyggelig Skærfning af Skin* det, vindes igen ved den lettere Lædergøring, idet Skindet lægger sig smidigt, næsten af sig selv om Bogen og med faa Greb kan komme til at sidde, som om det var støbt om den. Det er tildels som Følge af god passende Skærfning, at franske Spe# cialister normalt opnaar at sætte 25 Rygge paa i Timen. Det tilskaarne Skind til Hellæder^Bind lægges først løst om Bogen, og med Blyant mærker man Bogens Størrelse af paa Skindets Kødside for at have en Rettesnor under Skærfningen, ligeledes mærkes Rygbredden af paa sin Plads. Lad os an» tage, at det er Maroquin til en stor Oktav eller Kvart. Det gælder nu om at skærfe jævnt fra Bly* antstregen ud til Kanten helt rundt; derefter gaar man det nok en Gang efter, idet man nu skærfer omtrent Vs*! cm ind over Blyantstregen, alt efter Skindets Tykkelse, og sørger navnlig for at skærfe Hjørnerne lidt tyndere. Man lægger Skindet om Bogen igen, føler langs Kanterne, om disse er jævne og uden Forhøjninger, og retter, hvad der findes. Hvis Skindet er svært, skærfes Falsene eller hele Ryggen jævnt ud, idet man dog ved Kapitælerne beregner Indslagets Tykkelse og altsaa skærfer saa meget mere ud dér, som dette fylder, for at der ikke skal blive de før omtalte Udbuninger og Forhøj*