Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

23 været der, slet ikke passer i Størrelse sammen med Sydfløjens. Paa den vestre Fløj er der ikke fundet Spor, der kunde tyde paa Tilstedeværelsen af nogen Buegang. Hvornaar Klosterbygningerne er opførte lader sig desværre ikke sige med noget bestemt Aarstal. Sandsynligheden taler for, at de - ligesom det har været Tilfældet for Kirkens Vedkommende — er bievne opførte Tid efter anden, naar Klostrets Midler har tilladt det. Skal man dømme efter de Rester, der staar bevaret, bliver den sand- synligste Tid for Opførelsen sidste Halvdel af det 14. Aarhtindrede. Ældst er vistnok den vestre Fløj, hvor Refectoriet endnu er bevaret med to smukke Række Hvælvinger, hver paa tre Fag. Hvælvingsbuerne er Klostergaarden. kun ganske svagt tilspidsede og bæres midt i Rummet af to meget smukke Søjler af huggen Sten. Søjleskafterne, der er runde, hviler paa ualmindelig kraftige firkantede, temmelig raat tildannede, Baser. Kapitælerne er forskel- lige paa hver af Søjlerne. Den nordre er smykket med kraftigt udhugget Bladværk under Dækpladens Hjørner, hvis Tryk motiverer Bladendernes Sammenrulning. Selve Stenhuggerarbejdet er ganske fortrinligt udført, og Bladværket med dets spænstige Krusning og dybe Indskæringer, der ligesom vokser ud af Søjlen, er gjort med fin Forstaaelse for det levende hos Planten. Ogsaa den anden Kapitæl er et godt Stykke Arbejde, men paa denne er Stenhuggerarbejdet mindre detailleret. Bladværket er kun antydet og ruller sig under Dækpladen sammen til fire Knopper. Forneden mod Søjleskaftet afsluttes Kapitælet af en kraftig Rundstav, hvis Profil dog er svagt tilspidset Dækpladen er ved tvende Hulkehlinger delt i tre Led af forskellig Bredde og danner en kraftig og værdig Afslutning paa Søjlen og et solidt Støttepunkt