Frue Kirke I Aarhus
EN VEJLEDNING FOR BESØGENDE

henrettet med, og Hjulet ligger sønderbrudt for hendes Fødder. Baggrunden for disse Billeder er en By, omgivet af Ringmur, med røde Tage og et smukt gothisk Taarn. Intet af disse Billeder har nogen Kunstværdi, og adskiller sig ikke fra de almindelige nordtyske Arbejder fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede. Det er almindeligt nordtysk Værkstedsarbejde, gjort med en vis ydre Rutine, men ellers uden nogen dybere Sans for Form eller Indhold. Figurerne er yderst ubehjælpsomt givne, næsten latterlige i deres Stillinger og Ansigterne savner saa godt som ethvert Præg af, at Maleren har tænkt paa, hvad han fremstillede. Bedst er den hellige Annas Hoved, der - som Dr. Fr. Beckett har fremsat - har en ganske portrætagtig Karakter. Det er bedst foroven, afrundet forneden, har en lille Mund med fyldig Underlæbe og en bred Næse. Naar de bevægelige Fløje slaas tilbage, ses Hovedbilledet og Fløjenes Indersider med de mange rigt udskaarne Figurer og talrige Ornamenter. I Midten har man Korsfæstelsen. Kristi Legeme ses hængende mellem de to Røveres. Vilde man imidlertid borttage de tre korsfæstede Skikkelser, er der intet, der tyder paa, hvilken gribende Handling det er, der foregaar. Scenen underneden de tre Kors kunde snarest tænkes at forestille et Marked i en By, saa groteske er Figurerne opfattede og gengivne. Der mangler hverken Landsknægte i Slagsmaal, fulde Mænd eller smaa, piftende Drengeskikkelser. Den Tid, hvor denne Fremstilling blev til, havde forlængst forladt den tid- ligere Middelalders strænge og højtidelige Stil, og de religiøse Æmner var ikke som forhen selvskrevne til kunstnerisk Behandling. De Kunstnere og Kunst- haandværkere, som virkede i det 15. og 16. Aarhundredes Købstæder, var ikke længere Præster eller Munke, de levede midt i Datidens bevægede Borgerliv og lod sig inspirere af de Mennesker og de Ting, der omgav dem. De malede med større Forstaaelse en drukken Landsknægt end en Helgens Martyr- historie. Paa de religiøse Billeder fra denne Tid, er det da heller ikke de hellige Personer, der har været Genstand for Malernes Opmærksomhed. De fremstilles ganske traditionelt, hvorimod al deres Kunstnerglæde og Skaber- trang kommer Bipersonerne til Gavn. I dem rører hele Datidens Virkelig- hedstrang og Kærlighed til det daglige Liv sig, og det er ved at fremstille dem, at Kunstneren viser os, hvad der har ligget ham paa Hjærte. Saaledes netop med den heromhandlede Altertavle. Kristusskikkelsen er ganske traditionelt opfattet, men saa ofte havde Datidens Billedskærere øvet sig paa at gengive den korsfæstedes Skikkelse, at det næsten altid lykkedes at faa noget godt frem i den. Ogsaa her er Kristus paa Korset bleven et forholdsvis godt Stykke Arbejde. Den magre Krop er lykkedes udmærket, Armene er en lille Smule for træagtige, hvor- imod de lange, tynde Ben med de opsvulmede Aarer er fortræffeligt udførte. Det lidende og forpinte kommer særlig godt frem, og der er med Und- tagelse af det altfor stærkt flagrende Lændeklæde en Ro og Værdighed over Figuren, der staar i en skærende Modsætning til Altertavlens øvrige Frem- stilling. Til Foden af Kristi Kors klamrer Marie Magdalene sig, medens to