Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Kepplers Arbejde og Løn.
Middelafstand og Middelomløbstid, idet nemlig Middel-
afstandene i 3die Potens forholde sig som Middelom-
løbstiderne i 2den Potens. Sætter man f. Eks. Jordens
Afstand fra Solen til 1, og dens Omløbstid 1, (1 Aar), er Jupiters
l3 l2
Afstand 5,2 og dens Omløbstid 11,,; man har da 2, idet
begge Nævnere blive omtrent 141.
Disse 3 Love ere ikke alene absolut rigtige, men der er det
mærkelige ved dem, at de levere en udtømmende Beskrivelse af
Planeternes Bane, Hastighed, Solafstand og Omløbstid, og at de, som
vi senere skulle se, danne det fuldstændig tilstrækkelige Grundlag
i Erkendelsen af de Kræfter, som føre Planeterne i deres Baner.
Keppler synes at have haft en Anelse herom, men naaede
ikke at udrede denne Sag.
Om Hjælpemidlet, hvorved Keppler blev i Stand til at gøre
sine vigtige Opdagelser, udtaler han sig selv i Forordet til Offent-
liggørelsen af hans Love, saaledes:
»Astronomerne forstod ikke at overmande denne Krigsgud
(Mars). Men den fortræffelige Hærfører Tycho har under 20 Aars
Nattevaagen udforsket al hans Krigslist; og jeg omgik ved Hjælp
af den moderlige Jords Omløb selv alle hans Krumninger.« Ved
den sidste Sætning sigter Keppler aabenbart til, at han gjorde sine
Beregninger under den Forudsætning, at Jorden gaar om Solen.
§ 74. Skønt Kejseren ved forskellige Lejligheder benyttede
Keppler, f. Eks. ved Rigsdagen i Regensburg 1613 for at faa ind-
ført den gregorianske Kalender, som Keppler, skønt Protestant, var
stemt for — det lykkedes dog ikke —, vedblev Keppler at lide Nød.
Han fik ganske vist en noget bedre Stilling i Linz, idet han dog
vedblev at være Hofastronom; men f. Eks. de Penge, som Kejser
Ferdinand II havde lovet ham til Udgivelsen af det udødelige Værk
med de 3 kepplerske Love, bleve ikke udbetalte. Kejseren gav ham
derimod en Anvisning paa Rigsstæderne Nürnberg, Ulm og Mem-
mingen ; men kun de to sidste betalte lidt af det, de skulde. Nu
begyndte dog Trykningen af hans Bog i Ulm; men da Kejseren
endnu skyldte ham 12000 Gylden, overdrog han denne Gæld til
Wallenstein, der var forlenet med Mecklenburg, og Keppler selv
i Købet. Keppler drog nu til Wallenstein og traf denne i Schlesien.
Da Wallenstein havde en Del Overtro til Astrologi, vilde han nok
modtage Keppler, som stillede hans Horoskop (Fig. 58), men de