Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
88 Kepplers Arbejde og Løn. Middelafstand og Middelomløbstid, idet nemlig Middel- afstandene i 3die Potens forholde sig som Middelom- løbstiderne i 2den Potens. Sætter man f. Eks. Jordens Afstand fra Solen til 1, og dens Omløbstid 1, (1 Aar), er Jupiters l3 l2 Afstand 5,2 og dens Omløbstid 11,,; man har da 2, idet begge Nævnere blive omtrent 141. Disse 3 Love ere ikke alene absolut rigtige, men der er det mærkelige ved dem, at de levere en udtømmende Beskrivelse af Planeternes Bane, Hastighed, Solafstand og Omløbstid, og at de, som vi senere skulle se, danne det fuldstændig tilstrækkelige Grundlag i Erkendelsen af de Kræfter, som føre Planeterne i deres Baner. Keppler synes at have haft en Anelse herom, men naaede ikke at udrede denne Sag. Om Hjælpemidlet, hvorved Keppler blev i Stand til at gøre sine vigtige Opdagelser, udtaler han sig selv i Forordet til Offent- liggørelsen af hans Love, saaledes: »Astronomerne forstod ikke at overmande denne Krigsgud (Mars). Men den fortræffelige Hærfører Tycho har under 20 Aars Nattevaagen udforsket al hans Krigslist; og jeg omgik ved Hjælp af den moderlige Jords Omløb selv alle hans Krumninger.« Ved den sidste Sætning sigter Keppler aabenbart til, at han gjorde sine Beregninger under den Forudsætning, at Jorden gaar om Solen. § 74. Skønt Kejseren ved forskellige Lejligheder benyttede Keppler, f. Eks. ved Rigsdagen i Regensburg 1613 for at faa ind- ført den gregorianske Kalender, som Keppler, skønt Protestant, var stemt for — det lykkedes dog ikke —, vedblev Keppler at lide Nød. Han fik ganske vist en noget bedre Stilling i Linz, idet han dog vedblev at være Hofastronom; men f. Eks. de Penge, som Kejser Ferdinand II havde lovet ham til Udgivelsen af det udødelige Værk med de 3 kepplerske Love, bleve ikke udbetalte. Kejseren gav ham derimod en Anvisning paa Rigsstæderne Nürnberg, Ulm og Mem- mingen ; men kun de to sidste betalte lidt af det, de skulde. Nu begyndte dog Trykningen af hans Bog i Ulm; men da Kejseren endnu skyldte ham 12000 Gylden, overdrog han denne Gæld til Wallenstein, der var forlenet med Mecklenburg, og Keppler selv i Købet. Keppler drog nu til Wallenstein og traf denne i Schlesien. Da Wallenstein havde en Del Overtro til Astrologi, vilde han nok modtage Keppler, som stillede hans Horoskop (Fig. 58), men de