Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
De kepplerske Love 87 § 73. Efter Tyge Brahes snart paafølgende Død blev Keppler kejserlig Hofastronom, ganske vist kun med halv saa stor Løn som den, Tyge Brahe havde faaet. Men hvad der gjorde Stillingen vanskeligere, var, at Tilstanden i det kejserlige Skatkammer var en saadan. at Keppler i Reglen ikke kunde faa sin Løn, ligesom Tyge Brahes Enke og Børn heller ikke havde faaet ordentlig Be- taling for Tyge Brahes Instrumenter. Følgen heraf var, at Keppler ofte led Nød; og da han savnede de fornødne Penge til astrono- miske Instrumenter, førtes han ind paa vigtige Studier af Lyset og Øjet, hvorom senere. — Til hans Næringssorg kom Familie- sorger: hans Moder blev indviklet i en Hekseproces, hans Hustru blev sindssyg, og tre af Børnene døde. Under saadanne Tryk ud- p p førte Keppler sine udødelige Opdagelser og fandt de Love, der for bestandig ville bære hans Navn. Ved at beregne Tyge Brahes talrige og fine Maalinger af Planeten Mars fandt Keppler dennes Afstand fra Solen paa de forskellige Steder af dens Bane, og det viste sig da, at Planetbanen er en Ellipse *) P Pi P2 P3 P\ (Fig. 57) med Solen S i det ene Brændpunkt. Dette, so Mars’ Vedkommende, eftersom Fig. 57. En Planets Bane. n var forholdsvis let at erkende for dens Bane er temmelig langstrakt (ekscentrisk), viste sig ogsaa at gælde de øvrige Planeter. Den anden kepplerske Lov giver Besked om Planetens Has tighed paa forskellige Steder af Banen. Hastigheden er størst, naar Planeten er Solen nærmest, mindst naar den er fjernest, og Keppler fandt, at naar en Straale fra Solen til Planeten (radius vector) tænkes at følge Planeten, idet den drejer sig om Solen, bliver det Fladefang, som Straalen beskriver i en vis Tid, f. Eks. i en Maaned (SPPi) lige stor med det Fladefang, den en anden Gang beskriver i lige saa langTid (S P> P3 eller 8 P4 P5). Den tredie kepplerske Lov giver en Sammenligning mellem de forskellige Planeters *) Ellipsen forudsættes bekendt; se Historisk Matematik § 227.