Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Udgaar Synsvirksomheden fra Øjet eller Genstanden? 97 Lysgiverens Punkter, men ikke fra alle. Hine have Fuldskygge, disse Halvskygge. (Ordet halv maa ikke tages bogstavelig). Er Lysgiveren større end Genstanden, vil Fuldskyggens Tværsnit af- tage, naar Skærmen fjernes. Føres denne udenfor c, falder der slet ingen Fuldskygge paa den; men Halvskyggen og i andre Tilfælde ogsaa Fuldskyggen vokser med Afstanden. § 78. Der synes hos Grækerne at have været nogen Me- ningsforskel, om Synsvirksomheden beror paa noget, der udgaar fra Øjet eller fra den lysende Genstand. Aristoteles slaar dog det sidste fast, nemlig at Lyset er en Virksomhed, der udgaar fra Genstanden og paavirker Øjet, ti ellers vilde man ligesaa godt kunne se i Mørke. Det beror dog maaske paa en Misforstaaelse, naar man har tillagt forskellige Filosofer, at de skulde have ment, at det var Øjet, der var virksomt. Ved Perspektivlæren maa det nemlig falde ganske naturligt, at man trækker de rette Linier fra Øjet til Genstandens Punkter; og selv om Demokritos i sin »Retlinielære« skulde have udtrykt sig saaledes, saa følger ikke deraf, at han har ment, at Lysvirksomheden eller Synsvirksom- heden gik denne Vej. Til Udvikling af Perspektivlæren er det nemlig aldeles ligegyldigt, hvilken Vej Lyset gaar; det eneste, det her kommer an paa, er, at det gaar i rette Linier; men det er bekvemmest at tegne Synslinierne ud fra Øjet. Naar en Mand som Ptolemæos i sin Lyslære beskriver Straa- lerne som udgaaende fra Øjet, saa er det maaske blot, fordi man paa den Tid i Virkeligheden ikke vidste det mindste om Retnin- gen, men kun om de Linier, hvorefter Lyset eller Lysvirksomhe- den forplanter sig, og dette beskriver Ptolemæos saaledes, som det falder matematisk simplest, ligesom han tog Himmellegemer- nes Bevægelse saaledes, som den ligefrem viste sig. Naar Plato mente, at baade Genstand og Øje ere virk- somme, vilde han kunne give et lignende Bevis som Aristoteles ved at sige, at vel ses der ikke uden Lys, men der ses heller ikke uden Øje. Det var i Virkeligheden først langt hen i den nyere Tid, at man ved Forsøg fik at vide, hvilken Retning Lyset bevæger sig i; at filosofere sig til sligt lader sig ikke gøre. § 79. En anden Ting, der forklares af den samme Lov om Lysets retlinede Forplantning, er »Mørkekammeret« (camera ob- scura). En iøvrigt lystæt Kasse eller Stue har i den ene Væg Historisk Fysik. I. ?