Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

98 Mørkekammeret. et ganske lille Hul 0. Der dannes da paa den modsatte Væg et Billede af de udenfor Hullet værende Genstande. Det Lys nem- lig, der udgaar fra Punktet A og slipper igennem Hullet 0, vil træffe og oplyse A\ fra B, B\ fra C, C\ Billedet bliver altsaa omvendt, og det bliver ligestort. større eller mindre end Genstan- den, hvis Væggen er ligesaa langt, længere fra eller nærmere ved Hullet, end Genstanden er. Derimod vil det i Reglen ikke blive synderlig lysstærkt; ti det er kun lidt Lys, der kan komme igennem det lille Hul fra hvert af Genstandens Punkter. Gør man imidlertid Hullet større, vil det Lys, der fra hvert Punkt gaar gennem Hullet, belyse en større Plet paa Væggen, større end selve Hullet. Der opstaar ganske vist herved ogsaa et Billede; men det bliver ikke skarpt; ti der- til kræves, at Punkt gengives ved Punkt —og ikke ved Plet. Hullet bør derfor ikke være for stort, og trods Lyssvagheden kan man dog se et saadant Lysbillede ret tydeligt, naar man selv op- holder sig en Tid i Mørke, hvorved Øjet bliver bedre i Stand til at se et svagt belyst Billede. § 80 . Naar og af hvem »Mørkekammeret« først er benyttet, vides ikke sikkert. Det omtales af og skyldes maaske Roger Baco, der var en af de første betydelige Mænd ved de ny evropæiske Universiteter, og som har beskæftiget sig meget med Undersøgelser af Lyset. Roger Baco er født i Ilchester i Sommerset i England 1214 af ansete Forældre. Han studerede først i Oksford, saa i Pa- ris. først Latin, Græsk, Hebraisk og Arabisk, senere Matema- tik, Astronomi og Naturlære. Som en meget lærd Mand fik