Roger Baco.
99
han 1240 en Plads som Lærer i Oksford. Han var, som lærde
Folk i Datiden i Almindelighed, Munk, og han harmedes over
sine Ordensbrødres (Fransiskanernes) Uvidenhed og Usædelighed
og undlod ikke at bebrejde dem den. Endvidere var han saa
uforsigtig aabent at udtale sig mod den Hindring, som man med
Aristoteles’ Skrifter opstillede imod ethvert Fremskridt, ja, han skal
endog have ytret: »Dersom jeg kunde, vilde jeg brænde alle Ari-
stoteles’ Skrifter«. Da hertil kom, at han befattede sig med Ting.
Fig. 63. Roger Baco.
som Folk ikke forstod, saasom med Billeddannelse i Mørkekam-
meret, var det ikke vanskeligt for hans Fjender at faa liam an-
klaget for Trolddom, Kætteri og Djævieforbund og kastet i Fæng-
sel, hvor han tilbragte største Delen af sit øvrige Liv. Han blev
vel løsladt 1265, da en tidligere Velynder af ham besteg Pave-
stolen under Navn af Clemens IV, men kun for en kort Aarrække.
I denne Tid skrev han et »stort Værk« om Naturen, bl. a. for at
gøre klart, at det var naturlige Ting, han beskæftigede sig med.
Han synes endvidere at have været den første, der fremkom med