Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lysets Svækkelse med Afstanden.
101
paa flere Punkter vel mere Antydninger end færdige Redegørel-
ser. Men disse Antydninger gaa endog saa vidt, at hngelsk-
mænd deri hav 6 villet se Opfindelsen <if Kikkerten, Luftskibet, Damp
vognen m. m. Blandt andre ling af Lyslæron findes ogsaci en
Angivelse af Mørkekammeret.
4 81. Dette sidste blev senere brugt i astronomiske Øjemed.
Navnlig Tyge Brahe og senere Keppler brugte det til Frembringelse
af et Billede af Solen. Ved at maale Billedets Tværmaal og dets
Afstand fra det lille Hul, fandtes Solens Synsvinkel. Ligeledes
maaltes under Formørkelser paa Billedet Størrelsen af den formør-
kede Del af Solen eller af Maanen; ja Keppler iagttog endog en
Plet paa Solbilledet og antog (fejlagtig), at det var Merkur, der
viste sig sort imod Solen.
Paa en Skovbund med høje Træer og tætte Kroner (Fig.64.) ses
ofte i Solskin aflange Lyspletter. Disse ere Solbilleder, idet en
eller anden lille Aabning mellem Bladene er Hullet, Skovbunden
Væggen i Mørkekammeret. Hullets Form er uden Betydning, naar
det blot er tilstrækkelig lille: ti Samlingen af de uendelig mange
smaa Pletter, svarende til Genstandens uendelig mange Punkter
giver dog et Billede af Genstanden. Denne Forklaring er given
af Grækeren Maurolykos. At de ere ovale og ikke cirkelrunde
ligger i, at Skovbunden er skraa imod Straaleretningen. Opfanges
de paa en Flade vinkelret paa denne Retning, blive de cirkel-
runde. Er Solen formørket, ere alle Billederne det selvfølgelig ogsaa.
5 82. Endnu en vigtig Følgeslutning af Loven om Lysets
retlinede Forplantning gælder Svækkelsen af en Lysgivers Virkning,
naar Afstanden vokser. Den Lysmængde nemlig, som fra Lys-
giveren l (Fig. 65.) træffer en Skærm, som er en Fod paa hver Led,
altsaa 1 vilde i dobbelt saa stor Afstand fordeles paa en
Skærm, derer to Fod paa hvert Led, altsaa 4 i en 3 Gange
saa stor Afstand, paa 9 i en 4 Gange saa stor Afstand, paa
16 i 5 Gange saa stor Afstand, paa 25 □' o. s. v. Der
vilde altsaa kun blive 4. 9, 16, 25 Gange saa ringe Lysmængde
paa hvert Sted af disse Skærme, som der vilde blive paa den første.
Lysvirkningen maa altsaa blive saamange Gange mindre, som
»Afstand Gange Afstand« o: Afstand i anden Potens bliver større.
E ks. Kan jeg til Nød læse i en Bog i 4 Alens Afstand fra
et Lys, og jeg vil kunne læse i 12 Alens Afstand fra Lysgiveren,
maa denne være 3 Gange 3 eller 9 Gange saa stærk som hint Lys.