Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

102 Maaling af Lysstyrke. For at kunne gøre denne Slutning af Loven om Lysets ret- linede Forplantning, maa der tillige forudsættes, at der ikke tabes Lys undervejs, noget som f. Eks. vil ske ved Taage eller andre Uklarheder. § 83. Hvis man vil kende Forholdet mellem to Lysgivere, kan man anbringe dem i saadanne Afstande fra en Skærm, at deres Lysvirkninger paa Skærmen blive ligestore. At dette er op- naaet, kan man forvisse sig om paa en meget simpel Maade an- given af Engelskmanden Rumford (1753—1814). Man opstiller en Pind paa saadan Maade, at den kaster to Skygger, svarende til de to Lysgivere, paa Skærmen tæt ved Siden af hinanden. Er Fig. 65. Lysets Svækkelse med Afstanden. Virkningen af de to Lysgivere ulige, ville Skyggerne blive ulige mørke. Den Lysgiver, for hvilken Pinden giver kräftigst Skygge, maa da fjernes eller-den anden nærmes, til Skyggerne blive lige stærke. Da er Lysvirkningen ens, og naar man nu maaler Lyse- nes Afstande fra Skærmen, og dernæst for hvers Vedkommende tager disses Afstande i anden Potens, vil Forholdet mellem de opnaaede Tal være Forholdet mellem Lysstyrkerne. Eks. 1. Et Stearinlys i 2' Afstand og en Petroleumslampe i 7' give lige stærke Skygger. Hvor mange Lys vil Lam- pen kunne gøre Fyldest for? Eks. 2. Lysvirkningen af et Vokslys i 10' Afstand fra en Væg er lig Maanens. Hvormange Gange lyser Maanen da + i j . v i i o ( q 500002 •240002 A stærkere end et Vokslys? Sv.-----------j--2----j