Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Spejllovens Opdagelse. 105 ukendte, rimeligvis Haandværkere. Den endnu brugelige Tinamal- gam Belægning udføres saaledes: Man breder et Stykke Tinfolio paa en Flade, helder et Lag Kviksølv oven paa, skyder det vel polerede Glas hen i Kviksølvet, saa at der ikke kommer Luftblærer ind, trykker Glasset ned imod det af Kviksølv gennemtrukne Tinblad, helder det hele med Underlaget, saa at det overflødige Kviksølv kan løbe af, og lader det dannede Tinamalgam tørre i nogle Dage. § 85. Den umiddelbare Erfaring med et fladt Spejl gaar ud paa, at man ser et Billede ligesaa langt indenfor Spejl- fladen, som Genstanden er udenfor og lige (o: vinkelret) indenfor hin. Enhver spejlblank Sø eller Dam viser saa- ledes et Billede af de højere Genstande lige saa dybt under Vand- fladen, som disse selv ere over den. Men først Grækerne i det 5te eller 4de Aar- hundrede f. Kr. synes rig- tig at have klaret sig Lo- gg_ J,n Lysstraaies Tilbagekastning. ven, hvorefter Spejlingen foregaar. Er a et lysende Punkt, ss en Spejlflade, o Øjet, faar dette altsaa samme Indtryk, som om der bagved Spejlet var et lysende Punkt &, og Spejlet slet ikke var der, altsaa som om en Lysstraale b o ramte Øjet. Dette kan jo imidlertid ikke være Til- fældet, da der ingen Lysstraale findes bag ved Spejlet, som er uigennemtrængeligt for Lys, i alt Fald hvis det er af Metal. Lyset har altsaa ikke gaaet hele Vejen b o, men kun c o, og til c er det kommet ad en ret Linie fra den virkelige Lysgiver a. Lysets Vej fra a til o er altsaa aco; men hvorledes bliver denne Vej nær- mere at bestemme? Man indser let, at da ad er ligestor med bd og lodret paa cd, maa Trekant bed kunne falde sammen med a cd, naar den drejes om cd. Altsaa maa Vinklerne m og r være ligestore. Paa den anden Side er der en Sætning i Geometrien, som siger, at naar to rette Linier skære hinanden, ere de to modsatte Vinkler