Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

106 Spejlloven. (Topvinkler) r og n ligestore. Altsaa maa ogsaa m og n være ligestore. Denne Sætning, som Grækerne fandt, og som altsaa bliver Loven for den Vej, Lyset gaar ved Spejling, ud- tales saaledes: Ved Spejling er Indfaldsvinkel lig Udfaldsvinkel. Det er forøvrigt blevet mere almindeligt, at man ved Ind- og Udfaldsvinkel forstaar de Vinkler u og v (Fig. 69), som den ind- og udtrædende Straale danne med en Linie p vinkelret paa Spejlet. Disse Vinkler ere selvfølgelig ogsaa lige store. § 86. Gør man Udfaldsvinkel til Ind- faldsvinkel (o: anbringer Lyspunktet i o Fig. 68.), bliver Indfaldsvinklen til Udfaldsvinkel, saa at et Øje i a vil faa Lyset ind i Ret- ningen ca. Spejlloven stemmer altsaa med den første Lyslov deri, at Lyset gaar samme Vej frem og tilbage. En græsk Naturkyndig og Matematiker i Aleksandria, Hero, i det 2det Aarhundrede f. Kr., som iøvrigt har skrevet et ypper- ligt Værk om Luft og Damp, et enestaaende Forarbejde for Nutidens Kundskab om disse Ting, men som desværre ikke blev efterfulgt og paa- agtet i den Grad, som dette Værk fortjente, har tillige gjort Rede for, at ikke alene den ret- linede Lysstraale er denk orteste V ej fra Lysgiver til Øje, men ogsaa den spejlende Straale er den korteste Vej, naar Straalen overhovedet skal p Eig. 69. Indfaldsvinkel lig Udfaldsvinkel. Fig. 70. Den spejlende Straale er den korteste Vej. hen til Spejlfladen. Er a (Fig. 70.) det lysende Punkt, ab vinkelret paa Spejlet, og a d lig med b d. vil aabenbart a m være lig b m altsaa am o være lig bmo ac „ „ bc „ aco „ „ bco an „ ,, bn „ an o „ bno\