Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
4 Oldtidsfolkenes Motiver til Stjerneiagttagelse. langsomt; men det een Gang vundne, blev des bedre indøvet og prøvet. Man kunde nu maaske vente, at de nævnte Præsteskaber vel ogsaa beskæftigede sig med at finde et dybere Sammen hæng i Naturen end det, der umiddelbart viser sig paa Overfladen. Vistnok have Oldtidsfolkene anet, at der maatte være et saadant, men det meste af, hvad der kom frem, var Fejlgætninger. Saaledes troede de, at Naturfænomenerne havde til Hensigt at give Besked om Fremtiden. De spaaede ved at iagttage Offerdyrenes Indvolde, Fuglenes Flugt, Skyernes Drift, Sandfigurers Omforming, idet der blev stødt til et Brædt, hvorpaa disse vare tegnede o. s. v. __ alt sammen Overtro, hvoraf der endnu findes et og andet, ogsaa hos os, saasom, at Gaasens Brystben, eftersom det er hvidt eller mørkt, spaar den kommende Vinter snefuld eller ikke, at der kan spaas af Kaffegrumset, Sandsigeri o. 1. Stort anderledes forholder det sig ikke med den Maade, hvorpaa man søgte at tolke Stjernernes Gang og Udseende. At spaa af Stjernerne, navnlig at stille et Menneskes Horoskop eller Nativitet, o: at erkende hans Skæbne ud af Stjernernes Stilling i Fødselsøjeblikket, var ikke alene i Oldtiden en Hovedside af Stjer- neforskningen, men blev drevet med Iver til lan aid den nyere Tid, ja drives endnu paa sine Steder, f. Eks. i Kina. Skønt disse Spaadomme lige saa lidt have Værdi som hine, blev denne Bestræbelse paa en Maade Udgangspunktet eller For- beredelse for den egentlige Naturforskning. Med religiøs Sam- vittighedsfuldhed iagttog man nemlig Stj ernernes Gang. Vilkaarene herfor vare hos de nævnte Folk særlig gunstige. I deres Lande straaler Stjernehimlen med en Klarhed og Skønhed, som er ukendt i vor mer eller mindre disede Luft og vore altfor lyse Sommernætter. Nattehimlen er i hine Lande altid tilstrække- lig mørk, og Natteluften dog mild og taalelig til længere Ophold under aaben Himmel, ligesom Synskredsen i de store Slettelande i Reglen er fri. Hertil kommer, at man under ordnede Samfundstilstande trængte til en ordentlig Tidsinddeling, Klokkeslet og Kalender, og at man snart erkendte, at der intet andet Sted fandtes saa jævnt skiftende Fænomener som paa Stjernehimlen, brugelige hertil. Alt dette gjorde, at man opbød hele sin Opfindsomhed paa at iagttage, maale og angive Stjernernes Stilling og Gang.