Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

•Indbildte« Billeder. 109 § 88. De fra et Spejl tilbagekastede Straaler virke som sagt paa Øjet, som om der var en Genstand ligesaa dybt inde bag Spejlet, af samme Størrelse, men symmetrisk med den virke- lige. En Højrehaand frembringer i Spejlet en Venstrehaand. >Spejlskrift« er en bagvendt Skrift, hvis Spejlbillede er rigtigt. Da symmetriske Linier gerne have en vis Skønhed, navnlig naar Symmetrien er fuldkommen*), frembringer Spejling ofte en tiltalende Virkning, f. Eks. Billedet i en spejlblank Sø af et Landskab. Slige Spejlbilleder kaldes indbildte, eftersom Straalerne, der frembringe Indtrykket i Øjet, slet ikke komme fra eller have været paa det Sted, hvor man tror at se Billedet. Men da Lysstraalerne dog gaa, som om de kom fra en virkelig Genstand, ville de, naar de træffe et andet Spejl og kastes tilbage derfra, forholde sig, som om de kom fra en virkelig Gen- Eig. 73. Et Apparat til at „se gennem en Person“ med. stand, der er inde bagved det andet Spejl, symmetrisk med det første Spejlbillede. Saadan gentagen Tilbagekastning fra flere Spejle, eller maaske fra de samme, kan selvfølgelig finde Sted. Spejlkammeret paa Rosenborg Slot [ø]. Herpaa grunder sig Kalejdoskopet opfundet 1817 af En- gelskmanden Brewster (1781—1868). a og & (Fig. 74.) ere to lige brede Glasflader, der danne en Vinkel paa f. Eks. 60° med hinanden. Lettest kunne de sammenklines med en tredie Flade c, ligesaa bred, men ikke spejlende, og stikkes ind i et rundt Rør af Ud- seende som et Kikkertrør. I den Rørende, der vender imod Øjet, er der et Hul at se indad; den anden Ende lukkes af to alminde- *) Derfor have drejede Sager forholdsvis let ved at tiltale Skønhedssansen; ti hvorfra man end betragter dem, ere Konturene paa begge Sider af Aksen symmetriske.