Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

110 Brændspejlet. lige Glasflader, hvorimellem der lægges nogle smaa Glasstykker eller andet farvet Skrammel, som kommer i forskellige Stillinger, naar Røret drejes. 1 enhver Stilling giver dette Skrammel noget smukt (kaleidos), nemlig ikke alene noget symmetrisk i det ene Spejl a, men denne symmetriske Figur spejler sig atter symmetrisk i det andet Spejl Ö, nemlig d; og d* Figur spejler sig atter i Spejlet a og giver f. § 89. ’ Man har i den fjerne Oldtid vidst, at Solstraalerne kunde tænde Ild ved Hjælp af et Brændspejl. Allerede før Roms Grundlæggelse var der i Italien en Vestatjeneste [©], hvor en stadig Ild skulde holdes vedlige. Slukkedes denne nogensinde, maatte den kun tændes igen med den reneste Ild, Solens, og dette, for- tæller Plutark, skete ved Hjælp af Ska- fion, en Drikkeskaal, der altsaa har kunnet bruges som Brændglas. Derimod synes den verdenshistoriske Fortælling om, at Arkimedes antændte den romerske Flaade paa Afstand med Spejle, at være grundet paa en Misfor- staaelse. Det er ved Forsøg saa godt som bevist, at dette ikke lader sig gøre i Afstande, hvor man ikke har lettere ved at bruge simplere Antændelsesmaader. § 90. Man har saaledes praktisk brugt Brændspejle, inden man kunde forklare deres Virkning; men Loven for Spejling, saa- dan som Grækerne udtalte den — Indfaldsvinkel lig Udfaldsvinkel — er tilstrækkelig til at gøre Rede for Spejlingen i ikke plane Spejle. De vigtigste Spejle ere dem, hvis Overflade er et Stykke af en Kugleoverflade, enten et indvendigt, Hulspejle, eller et udvendigt, Ku gie spejle. Ligeledes havde man længe bemærket, at der i krumme Flader fremkomme forstørrede eller formindskede Billeder af Gen- standene ; men først Ptolemæos forsøgte en matematisk Forklaring ved Hjælp af Spejlloven. Ogsaa Araberne syslede dermed, vist- nok baade teoretisk og praktisk. Dog synes en fyldestgørende Redegørelse for Hulspejlet først at være given af Roger Baco. Fig. 75. forestiller Tværsnittet af et Hulspejl, hvis Centrum er c. Straaler, der komme meget fjernt fra, f. Eks. fra Solen, kunne betragtes som' parallele. Den af disse, som gaar gennem Centret Fig. 74. Tværsnit af et Kalejdoskop.