Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Hulspejlet. Ill c og træffer Spejlet i a, kastes tilbage igen i samme Retning a c. fordi enhver Linie fra c til Spejlet staar vinkelret paa det Sted af Spejlet, hvor den træffer. Straalen Ib derimod, der danner Vinklen m med bc, kastes tilbage i Retning bp saaledes, at n bliver ligestor med m. Da Straalerne Ib og la ere parallele, maa Vinklerne r og m ogsaa være lige store. Følgelig bliver n og r ligestore. Men heraf følger atter, at bp er ligestor med cp. Er nu b ikke for langt borte fra a, ere b p og ap paa det nær- meste ligestore, og p maa altsaa være midt imellem Spejlet og dets Centrum c. Til Punktet p, kastes altsaa alle de Straaler til- bage, der komme parallele med lca\ og idet mange Straaler saaledes samles i dette ene Punkt, kunne de, hvis den fjerne Lysgiver er Solen, her frembringe en høj Varme og tænde brænd- bare Ting, p kaldes derfor Brændpunk- tet. Tilsigter man, at Samlingen i p skal være nøjagtig, maa man dog ikke lade Spejlet bestaa af nogen stor Del af en Kugleflade; ti ellers vil man ikke længere kunne regne, at b p og p c ere halvt saa lange som a c. Er Lyspunktet nærmere f. Eks. I (Fig. 76.), kan man atter tegne en Straale gennem Centrum c til Spejlet a, hvorfra den vender lige Fig. 76. Lysstraaler fra et Punkt udenfor Centrum samles i et Punkt indenfor Centrum. tilbage igen; en saadan kaldes den centrale Straale. En anden Straale Ib derimod vil kastes tilbage som bs- og man vil indse.