Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

116 Kuglespejlet. bort fra Centrum. De frembyde ikke saa stor Interesse. Paa lignende Maade som ved Hulspejlet (§ 90) kan man indse, at parallele Straaler, der træffe Spejlet, Fig. 82. uu (fra et uendelig fjernt Lys), kastes tilbage, som om de kom fra et Punkt j), midt imellem Centrum og Spejlfladen, og som kaldes Brændpunktet, altsaa med Retningen p b. Er Lyspunktet l nærmere, vil l b kastes til- bage endnu fjernere fra Lodlinien cb, nemlig som om den kom fra s, imellem Brændpunktet p og Spejlfladen. Heraf vil Billeddannelsen forstaas. Lyset fra a (Fig. 83) kastes tilbage, som om det kom fra Punkt a, b* Lys, som om det kom fra cZs fra J. Der bliver altsaa et indbildt formindsket Billede a (3d imellem Brændpunktet og Spejlfladen. Saadanne Kuglespejle bruges som Pryd i Haver. § 93. Paa Sølvgenstande o. 1. findes der ofte blanke Flader, der ikke ere Kugleflader, og som derfor frembringe fortrukne Billeder. Er Fladen udbuet, bliver Genstanden for- mindsket, er den retlinet paa en Led, beholder Billedet Genstandens Udstrækning paa denne Led, er Fladen indbuet og Genstanden nær nok, bliver Billedet forstørret. Naar nu Fladen er mere udhvælvet paa den ene Led, f. Eks. i Højde- retningen, end paa den anden f. Ex. i vandret Retning, bliver Billedet formindsket mere i Højderetning end i Bredde; man bliver bred i Ansigtet. Spejler man sig udenfra paa en lodret Cylinder, bliver Ansigtet smalt, men lige højt; o. s. v. Ligesom saadanne Spejlflader kunne frembringe fortrukne