Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Samlelinser. 121 hinanden, og de udtrædende Straaler ville altsaa fjerne sig fra »Prismets brydende Kant«, der maa tænkes op efter, saa at de faa en Retning mere nedad imod s. Ligeledes ville Straalerne l c og Id fjerne sig fra den derværende Prismekant, der maa tænkes nedefter, og brydes opad mod s. Paa lignende Maader gaar det med alle Linser, der ere tykkere paa Midten end ved Randene, saasom (Fig. 88.) a, ö og c. Straalerne blive af disse Linser samlede eller i hvert Fald mindre spredte, end de vilde have været uden Linse. De kaldes derfor Samle- linser. Men den Grad, hvori de virke samlende, beror baade paa Formen og paa det Stof, hvoraf de ere dannede; og der er ab c d e f Fig. 88. Samlelinser og Spredelinser. stor Forskel paa Glassorterne. For disse kan man paa ingen Maade, som Ptolemæos, nøjes med et eneste Tal. Kommer Lyset (Fig. 89. i) fjernt fra, III, samles det i et Punkt s, som kaldes Brændpunktet, og dettes Afstand fra Linsens Midtpunkt kaldes Brændvidden. Afsættes Punkter tilhøjre og tilvenstre baade i Brøndpunktets Afstand og i den dobbelte Afstand, viser Figuren, at eftersom 1. I er uendelig fjern, er s i Brændvidden, 2. I er nærmere, men fjernere end den dobbelte Brændvidde. er s imellem enkelt og dobbelt Brændvidde, 3. I er i dobbelt Brændvidde, er s i dobbelt Brændvidde, 4. I er mellem enkelt og dobbelt Brændvidde, er s udenfor dobbelt Brændvidde,