120
Lysbrydning i et Prisme.
rindelige Retning, men bliver forskudt til Siden, des mere jo
tykkere Glasset er, og jo mere strøjfende Straalen træffer Glasset.
§ 97. Ere derimod de Flader m og n, hvor Straalen træder
ind og ud, ikke parallele, men danne et Stykke af et saakaldet
Prisme (Fig. 86.), hvis Kant vilde være k — hvad enten nu denne Del
af Glasset eksisterer eller ikke — vil Straalen l efter Brydningen
nærme sig til Lodlinien p, nemlig som y, og ved Udtrædelsen
fjerne sig fra Lodlinien g, altsaa gaa ud mod s. Man indser da,
at naar en Lysstraale gaar igennem et Stykke Glas begrændset af
to mod hinanden skraat stillede Flader — Prismeflader —
vil Straalen fjerne sig fra Prismets brydende Kant.
Eig. 86. En Lysstraales Vej gennem et Prisme.
Denne Sætning er det ofte hensigtsmæssigt at bruge i denne
Form; men det maa ikke opfattes, som om her dukker en ny
Naturlov frem. Det er kun en Forstandsslutning ud af den al-
mindelige Lysbrydningslov.
Fig. 87. En Samlelinse.
§ 98. Betragter man nu Lin-
ser med kugleformede Overflader
og tykkere paa Midten end ved
Randene, vil en Straale l o, som
er rettet imod Linsens Midte o.
beholde sin Retning os, ti de
Steder af Fladerne, hvor Straalen
træder ind og ud, ere parallele. Derimod ville andre Straaler fra
Z, saasom la og l b, gaa gennem Flader, der staa skraat mod