Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

130 Den kepplerske eller astronomiske Kikkert. Billedet bliver selvfølgelig omvendt, og denne Kikkert egner sig derfor ikke overfor jordiske Genstande. Derimod har den andre Fordele fremfor den hollandske, nemlig at man paa det Sted, hvor Billedet dannes, kan anbringe et Traadkors, som man ser gennem N, samtidig med at man ser Billedet, og hvorved der kan tages et overmaade nøjagtigt Sigte paa en Genstand. Man kan ogsaa paa samme Sted i Kikkerten anbringe fine Traade, som kunne forskydes ved en Skrue med Haandtag uden for Kik- kertrøret, og hvorved man kan bringe disse Traade til at berøre bestemte Punkter af Billedet, f. Eks. Randene af Solen, og der- næst udvendig paa Skruen aflæse Billedets Størrelse. Denne over- ordentlig værdifulde Egenskab ved Kepplers Kikkert, som ikke findes ved den hollandske, blev man dog først opmærksom paa 30—40 Aar senere, da flere Naturkyndige i forskellige Lande indrettede Kikkerter med Traadkors. M Fig. 96. Den kepplerske eller astronomiske Kikkert. Endnu en Kikkertform blev 1645 angivet af Kapucinermun- ken Schyrl i Bøhmen. Den bestaar af 4 konvekse Linser og kan paa en Maade betragtes som en Slags kepplersk Kikkert, der to Gange vender Billedet om. Dette viser sig derfor retvendt, og denne Kikkert egner sig altsaa til aim. Brug og bærer derfor gerne Navn af den terrestriske Kikkert. Samme Schyrl brugte Navnet Objektiv om det Glas, der er nærmest ved Genstanden, Okular (oculus, Øje) om det, der er nærmest ved Øjet; og siden hans Tid bruges bestandig disse Navne ved alle Slags Kikkerter, Mikroskoper o. 1. § 105. At en konveks Linse eller en hel Kugle kan bruges som Forstørrelsesglas, er tidligere omtalt (§ 94; § 100). Naar et saadant er anbragt i en Indfatning, man kan holde i Haanden, kaldes det en Lupe; er det anbragt i et lille Stativ, hvor Gen- standen ogsaa kan finde en fast Anbringelse, kaldes det: det en- kelte Mikroskop. Det var derimod det sammensatte Mikroskop,