Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Den hollandske eller galileiske Kikkert. 129 Da Rygtet om denne kom til Italien, sammensatte Galilei, hvorom senere, en særdeles god Kikkert, tilfældigvis af samme Konstruktion. Denne bliver derfor ogsaa kaldet den galileiske Kikkert. En saadan bestaar af to Linser, en Samlelinse og en Spredelinse N. Samlelinsen vilde danne et lille Billede af Gen- standen abd- men noget før det dannes, træffe Straalerne Sprede- linsen N, der giver dem en anden Retning. Saaledes ville Straalerne a x og ay i Steden for at for- ene sig, af Linsen N brydes opad (bort fra den brydende Kant) og samtidig spredes, saa at de faa en Retning, som om de kom fra Punkt a. Paa samme Maade vil b3 Straaler give Øjet et Fig. 95. Den hollandske eller galileiske Kikkert. Indtryk, som om de kom fra /?, d3 fra J; og man ser Genstanden forstørret og nærmere. Linserne anbringes i et Rør, for at uved- kommende Lys kan holdes borte, og dette Rør er indrettet til at forlænges eller forkortes efter den Afstand, hvori Genstanden befinder sig, og efter Øjets Beskaffenhed, noget som Keppler allerede 1610 indsaa var nødvendigt. § 104. I 1611 udgav Keppler en Lyslære, hvori han gør Forslag til forskellige andre Kikkerter. Det vigtigste af disse For- slag blev nogle Aar senere realiseret af hans Landsmand Sch ei- ner (1575—1650), en fremragende Jesuitermunk, der har fundet, adskilligt vedrørende Synet og Solen. Kikkerten bærer dog med Rette Navn af den kepplerske eller — paa Grund af dens særlige Anvendelse — den astronomiske. Den bestaar af to konvekse Glas (Fig. 96). Det ene M danner et virkeligt Billede a af Gen- standen a. Dette betragtes igennem en anden stærk konveks Linie N, der virker som simpelt Forstørrelsesglas. Historisk Fysik. I.