Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
128 Kikkertens Opfindelse. i Ragusa. — Roger Baco anføres stundom af Engelskmændene som Kikkertens Opfinder; men hans Værk kan i det højeste tyde paa, at han ad Tankens Vej har indset Muligheden af en Sam- menstilling af Spejle og Linser, og hvorom han synes at have hørt Frasagn, medens han næppe selv har haft noget Apparat af saadan Art. Klarere fremtræder en Udtalelse af en italiensk Læge Fra- castoro iVerona(1483—1553) i et Værk af 1538, hvori han skri- ver, at man ser Genstandene meget større og nærmere, naar man anbringer to Linser over hinanden. Skal Ordet »over« tages bog- staveligt, maa vi lier vel snarest have med et Mikroskop at gøre. Endnu tydeligere skriver Giambattista della Porta i sin store Udgave af »naturlig Magi« 1589: »Gennem et konkavt Glas ser man fjerne Genstande tydelig, gennem et konveks ser man nære Genstande; forstaar man rigtig at sammensætte begge Slags, vil man se saavel nære som fjerne Genstande større og tydeligere. Jeg har gjort mange Venner, der havde slette Øjne, en stor Tje- neste og sat dem i Stand til at se tydelig.« Medens disse Ord næppe kunne misforstaas, er det næsten ufatteligt, at en Mand som della Porta skulde have gjort eller have været kendt med en saa vigtig Opfindelse som Kikkerten og ikke gjort et større Num- mer ud deraf eller af de Opdagelser, som han med en nogenlunde god Kikkert kunde have gjort paa Himlen. Det maa derfor næppe have været nogen synderlig Forstørrelse, della Porta har opnaaet med sin Kikkert; men hans vidt udbredte Bog har muligvis gjort sit til, at andre have forsøgt sig i samme Retning. Det er uden Tvivl Frugten af saadanne Forsøg, der med stor Styrke dukker frem f Holland i Aaret 1608, da der er forskellige, som næsten samtidig hos Regjeringen andrage om Patent paa Kikkerten. At Regjeringen ikke vilde give nogen af Ansøgerne Patent, men en af dem et Honorar for en vel konstrueret Kik- kert, turde maaske være det bedste Bevis for, at ingen af dem kunde anses for den originale Opfinder; og naar man undertiden nævner en af følgende tre som Kikkertens Opfinder, nemlig Lip- pershey, Metius og Jansen, saa betyder dette rimeligvis kun, at de have tilvejebragt gode Konstruktioner af den. Dette er imidlertid al Ære værd, og i Anledning af Hollændernes Fortje- neste i saa Henseende, er det ikke uden Grund, at den alminde- lige Kikkert ofte bærer Navnet »den hollandske Kikkert.<