Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Kikkertens Opfindelse. 127 Taskenspillere fremvise ofte saadanne Billeddannelser paa et stort Tæppe, frembragte ved 1 eller 2 Lanterner, ved hvis samlede eller skiftende Virkning paa samme Sted af Tæppet, der kan op- staa ret morsomme Ting. Større Betydning har Apparatet under Navn af Skioptikon faaet i den nyere Tid. Dette er omhyggeligere konstrueret, end hine almindeligvis ere, og bestemt til for en stor Tilskuerkreds at fremvise Billeder af Kunstværker, Antiker eller af historisk, astro- nomisk, geografisk Indhold. Der gives snart i alle Retninger rig- holdige Udvalg af Glasfotografier til dette Brug. Ere Linserne endnu omhyggeligere slebne, saa at de tilstede en særdeles stærk Forstørring, uden at. Billederne blive utydelige, kunne mikroskopiske Genstande gøres synlige for flere Tilskuere paa et Tæppe eller en Skærm; men hertil kræves en endnu kraf- tigere Belysning af den lille Genstand. Til dette Brug anvendes Sollys (Solmikroskopet), elektrisk Lys eller Knaldluftlys (Hydro- oxygen-gas-mikroskop). § 103. Medens Teoretikere og Praktikere som omtalt ud- redede, hvorledes Spejle og Linser dannede Billeder, er det umu- ligt andet, end at man stundom ogsaa har prøvet paa at sammenstille flere Spejle og Linser, at danne Billede af Billede. Af saadanne Sammenstillingsforsøg ere efterhaanden Kikkerten og Mikroskopet fremgaaede, indtil disse højst vigtige Instrumenter omtrent 1608 stode som klare Kendsgerninger. Der kan ikke angives nogen enkelt Person som Opfinder af Kikkert eller Mikroskop; dog har dette mindre Betydning, for saa vidt man fæster Blikket paa selve Kendskabet til Lysets Love, hvor uerstattelige de nævnte Instrumenter end have været saavel i det praktiske Liv som til Undersøgelser i andre Grene af Naturforskningen, fornemmelig Astronomien, og i vore Dage af de levende Organismer. Opfindelsen af Kikkerten gaar tilbage i det æventyrlige. En muhamedansk Beretning, der omtales i fuldt Alvor af flere For- fattere, gaar ud paa, at der paa Aleksandrias Fyrtaarn var et stort Spejl, hvori man kunde se Skibene sejle ud fra Grækenland. Paa Grund af Jordens Runding maa de dog et Stykke fra Græ- kenland, inden det overhovedet var muligt at se dem fra nævnte Fyrtaarn; men ligger der i øvrigt noget til Grund for Beretningen, maa man vel nærmest tænke sig en Sammenstilling af et stort Hulspejl med Linser. En lignende Fortælling findes om et Taarn