Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

126 Mørkekammer med Linse. Skarpheden forudsætter dog, at Billedet opfanges paa rette Sted; men Stedet beror paa Genstandens Afstand. Jo større denne er, des nærmere ved Linsen dannes Billedet. Skærmen kan der- for ikke anbringes saaledes, at baade nære og fjerne Genstande give skarpe Billeder. Det er et saadant Mørkekammer, Fotografen i vore Dage bruger. Det første, han har at gøre, er at fjerne eller nærme Baggrunden, (en matsleben Glasplade) saaledes, at der dannes et skarpt Billede paa den; men til Opnaaelse heraf søger han gerne, naar han skal tage en Gruppe af Mennesker, at opstille disse saa vidt mulig i lige stor Afstand. Er der først et skarpt Billede paa Mørkekammerets Bagvæg, anbringes paa samme Sted en kemisk tilberedt Plade, der paavirkes af det derpaa dannede Billede paa en saadan Maade, Fig. 94. Laterna magica. at man senere ved kemiske Processer, som ikke her skulle nær- mere beskrives, kan fremkalde og fæstne Billedet paa Pladen. Foruden virkelige' Genstande lod della Porta ogsaa Glas- malerier danne Billeder, og opfandt derved den saakaldte Laterna magica, der til Afveksling fra Mørkekammeret lader Lysgiver til- ligemed Linse være i et tillukket Rum og lader Billedet dannes udenfor. Fig. 94 viser en saadan. m er Linsen eller, for at faa bedre Virkning, Linserne, ab en Glasplade med et gennemsigtigt Maleri. Da man i Reglen øn- sker et stort Billede A B heraf, og dette selvfølgelig bliver lyssvag- ere end ab, som danner det, er det af Vigtighed, at ab er stærkt belyst. Der er derfor ofte en Linse L (saakaldt Belys- ningslinse), der samler Lampelyset paa Pladen, og bag ved Lam- pen et Hulspejl M, der virker paa samme Maade.