Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

132 Lysbrydningsloven funden af Sneil. Fig. 98. Mikroskopet. hvorefter Brydningen foregaar, endnu ikke rigtig kendt. Alhazen havde erkendt (§ 94), at den Lov, Ptolemæos havde udtalt, ikke var rigtig, nemlig, at Indfaldsvinkel a og Brydningsvinkel b skulde staa i et og samme Forhold til hinanden, hvilken Retning end Lysstraalen havde, f. Eks. ved Overgang fra Luft til Vand omtrent som 4 til 3. En begavet ung Hollænder, Willibrord Snell (lat. Snel- lius), f. 1591, Professor i Matematik i Leyden, men som allerede døde 1626, fandt endelig Loven; denne blev dog først offentliggjort af Descartes 1637 uden Angi- velse af, hvem der havde fundet den, saa at den sidstnævnte ofte har faaet Æren derfor. Det er bevist, at Snellius havde skrevet om Loven i en Bog, som dog ikke udkom, og det er rimeligt, at Descartes har lært den at kende under sit mangeaarige Ophold i Holland. Loven kan udtrykkes saaledes (Fig. 99): Afsættes fra et Punkt o, hvor Straalen passerer Skillefladen, et ligestort Stykke hen ad Straalen til begge Sider ol = os, og trækkes fra l og s Linier parallele med Skillefladen hen til den derpaa lodrette Linie, vil Forholdet mellem disse Paral- lelere Længde være et vist be- stemt for hvert Par Stoffer (fra Luft til Vand som 4 til 3), lige- gyldig hvilken Skraahed mod Skillefladen Straalen har.*) § 107. Naar nu Straalen a o (Fig. 100) fortsættes som o at, b o som ob^co som oct, og en næsten strejfende Straale do fortsættes som odt, saaledes at od eller odt forholder sig til dr J som 4 til *) Det matematiske Udtryk for Loven er ikke saa indviklet, som Loven kan synes for Ikkematematikere. Idet det konstante Forhold kaldes n, kan Loven udtrykkes saaledes: = n. sinö