Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Øjet et Mørkekammer? 135 Straale — men et helt Straalebundt, en Straalekegle, træffe Øjet og trænge igennem Pupillen, der er ligesom et Vindu ind til et Kammer. Tæt indenfor dette Vindu traf Alhazen den saakaldte Krystallinse, et gennemsigtigt, rundagtigt, noget fladtrykt Legeme; og denne, mente han, var det egentlige Seorgan. § 109. Den første, der har udtalt, at Øjet er et Slags Mør- kekammer er Leonardo da Vinci. Han er født 1452 i Nær- heden af Firenze. I sine unge Aar var han i østerlandsk Krigs- tjeneste i Ægypten, men levede sin meste Tid i Norditalien og udmærkede sig som Maler — berømt er navnlig hans »Hellige Nadver«, der endnu findes, om end beskadiget, paa en stor Klo- stervæg i Milano — som Billedhugger, Arkitekt, Musiker, Matema- tiker m. m. Han har skrevet et Værk om Malerkunst, hvori hans matematisk-fysiske Evner komme ham tilgode. Han døde 1519 i Frankrig, hvor han tre Aar tidli- gere var bleven tilkaldt af Frantz I. Leonardo kendte dog kun den tar- velige Form af Mørkekammeret (uden Linser) og kunde derfor ikke fuldtud gøre Rede for Øjets Virksomhed. Giambattista della Porta derimod som kendte Mørkekammeret med Unse, synes ikke at \ æi e kommen Et Ujgennemstraaieiigt Prisme, synderlig videre end Alhazen, ti han antager ogsaa blot Pupillen for Aabningen og Krystallinsen for det Organ, hvorpaa Lyset virker. Maurolykos anviser dog Krystallinsen en rigtigere Rolle, idet han siger, at den virker ligesom en Glaslinse, og at Synsvirksom- heden foregaar længere inde i Øjet. Hvis imidlertid Linsen er for hvælvet, maa der rettes derpaa, ved at man bruger hulslebne Briller (nærsynede); hvis den er for flad, maa der hjælpes paa den ved at bruge hvælvede Briller (fjernsynede). Briller havde man forøvrigt kendt fra Slutningen af det 13de Aarh. Som deres Opfinder anses sædvanlig den florentinske Adelsmand Salvino degli Armati, d. 1317, paa hvis Grav- skrift det i hvert Fald stod at læse; men det er selvfølgelig mere ved Tilfældigheder og ved at prøve sig frem end ved klar For- staaelse, at denne Opfindelse er bleven gjort. § 110. Endelig traadte Keppler frem med en fuldstændig