134
Uheldige Forsøg paa Forstaaelsen af Øjet.
men kastes fuldstændig tilbage, vil dette øjensynlig ogsaa blive Til-
fældet med en Lysstraale m n, som vel kan trænge ind i Retningen
n Ö, men som ved b maa lide en fuldstændig Tilbagekastning.
§ 108. Af Lysets Love kendte man, som omtalt, til ind i
det 17de Aarh. kun to — den retlinede Bevægelse og Loven for
Spejling — og noget af den tredie — Lysets Brydning, som da
først blev helt erkendt. Ikke desmindre benyttede Grækerne, og
andre efter dem, disse faa Kendsgerninger saa godt, at man naa-
Fig. 101. Et Fiskeperspektiv.
ede til de mange Resultater, der her ere omtalte. Samtidig naaede
man, om end langsomt, frem til nogenlunde Forstaaelse af, hvad
egentlig Øjet er for et Apparat.
I denne Henseende synes Grækerne intet at have vidst.
Aristoteles tror, at der skal være en vis Mængde Luft mellem
Genstanden og Øjet, for at Lyset kan forplantes; ti holdes Gen-
standen ganske tæt til Øjet, ses den ikke tydelig. Euklid me-
ner, at den Lysstraale, der bevirker, at vi se, er en uendelig tynd
(matematisk Linie). Alhazen derimod, der for saavidt tager Sa-
gen fornuftig, som han ikke nøjes med Spekulation, men opskærer
et Øje og beskriver dets forskellige Dele, er kommen til den Er-
kendelse, at fra hvert Punkt af Genstanden maa — ikke en