Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lysindtrykkets Varighed. 139 Et natligt Lyn, der ikke varer x/iooo Sekund, er tilstrækkelig til at lade Omverdenen blive afbildet og opfattet i Øjet. Men et een Gang gjort Indtryk forsvinder ikke saa hurtig igen. Derfor ses en bevæget Ildkugle som en hel Ildlinie, alle dens Indtryk danne nemlig i Øjet et sammenhængende Hele. Af samme Grund viser et kørende Jernbanetog, som om Aftenen oplyses af Lynet, sig som stillestaaende; ti man faar kun Indtrykket fra et vist Øjeblik af den Stilling, som Tog og Hjul i dette indtog, og dette Indtryk bliver saaledes ufor- andret i Øjet ikke saa kort Tid efter, saa at man maaske i 1 Se- kund tror at betragte Toget. Her- paa grunder sig endvidere Tauma- tropen, der kan dannes af et Kort, paa hvis ene Side der ses f. Eks. et Bur, paa den anden en Fugl. Fæstes en Traadende i hver Side af Kortet, og trilles denne mellem Fingrene, saa at Kortet drejes hur- tigt rundt, følge disse to Billeder saa hurtigt efter hinanden paa Øjets Fig. 106. Stereoskopet. Baggrund, at man mener at se Fuglen i Buret. Hvert Øje betragter Tingene set fra sit Standpunkt. Billedet i det højre Øje er altsaa set mere fra højre og følgelig noget for- skelligt fra Billedet i det venstre Øje. Paa Øvelsen i at benytte sig af denne Forskel beror Afstandsbedømmelsen, der ikke udfø- res saa let af en eenøjet. Leonardo da Vinci bemærker, at et Maleri aldrig kan virke fuldtud skuffende paa to Øjne, eftersom disse skulle have et forskelligt Billede. Men det er dog lykkedes Englænderen Wheatstone at byde hvert Øje netop det Indtryk, som tilkommer det, og derved opnaa, at man indbilder sig at se Tingene udfylde Rummet. Fig. 106 viser det hertil konstruerede og af Brewster forbed- rede Apparat, Stereoskopet. De to Linser, hvorigennem de to Øjne betragte de to noget forskellige Fotografier, ere tillige lidt prismatiske, hvorved man lettere opnaar at faa de to Billeder til at falde sammen for Bevidstheden. —