Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

148 Upaalidelige Maalenheder. (større) Talangivelser. Hvor lidet afvigende Nutidens Bismere ere fra Oltidens, &es af Fig. 111. Den skandinaviske Bismer derimod afviger derved, at Loddet er fast i den modsatte Ende af den, hvor Varen ophænges, idet Loddet og Stangen udgøre en Kølle af Træ med Bly indstøbt i den tykke Ende, Fig. 112*). Her er det Sted foranderligt, hvor Ophængningen (en simpel Strikke) anbringes, og Køllen flyttes frem og tilbage paa Strikken, indtil der er Ligevægt. Paa Stangen ses saa Mærker og Tal ligesom paa den almindelige Bismer; men disses Fordeling er ujævn, og maa være det, naar der skal være Mærker fra Pund til Pund. § 114. At vælge en Maalenhed og at angive en Maade, hvorpaa denne altid kan fastslaas og genfindes, er og bliver dog den vanskeligste Del af den Opgave at tilvejebringe et ordentlig Maalsystem. Man har gerne søgt at benytte Egenskaberne ved en eller anden Naturting, helst en let tilgængelig, som Maalenhed, men man har derved ofte faaet meget foranderlige og usikre Maal. Almindeligst som Længdemaal ere vistnok Dele af det menneske- lige Legeme. Tomme, Haandspand, Fod, Arm, Favn. Hyppig ei ogsaa Maalet taget fra Frugters Tværsnit: Bygkorn (§ 57), Val- muekorn, Daddeler. Som Eksempel paa Maalsystemer kan nævnes en Bestemmelse af Kong Ottokar II af Bøhmen (1253—78): »4 Bygkorn, lagte ned ved Siden af hverandre, gælde en Tvær- finger, 10 Tværfingre et Spand; et Maal Hvede er saa meget, som man kan holde i begge Hænder.« Et andet Eksempel paa at skaffe en rigtig Normalfod findes i et Skrift endnu fra 1584 (Frankfurt): »Man skal lade 16 Mand, smaa og store, som de omtrentlig komme ud af Kirken, hver enkelt sætte en Sko foran den anden; denne Længde er og skal være en rigtig almindelig Maalestok, hvormed man skal maale Marken.« Andre foreslog, at bruge Afstanden mellem et voksent Menneskes Pupiller som Maal. Af mere moderne og tillige mere bestemte, men ikke meget *) Bismer Vægt med blyudstøbt Kolbe, hvor Understøttelspunktet flyttes; svensk besman, nedertysk besemer; samme Ord findes i litauisk, russisk, polsk og bøhmisk. Gaade: »hvad er det, som har Forstand i Enden, Øjne under Bugen og Næb til at gribe med?« H. F. Feilberg.