Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Gennemførte Maalsystemer. 149 tilgængelige Maader at fastslaa Liniemaal paa, hvorom der senere skal gives Meddelelse, kan nævnes: 1, den Vej, et Legeme falder i første Sekund, 2, Sekundpendulets Længde (Huygens) og 3, Jord- klodens Omkreds (jfr. § 28); og saa er man dog endt med at fastslaa Længdemaalet Meteren som en Platinstang, der opbeva- res i Paris, og hvorfra alle Folk nu hente Normalmetre hjem til deres Lande. Under slige Vanskeligheder ved at faa fastslaaet en Maalenhed af en eneste Art (Liniemaal) indses det, at det vilde være en stor Vinding, om de forskellige Arter af Maalenheder kunde knyttes paa en aldeles bestemt Maade til hverandre, og det er Kaldæernes store Fortjeneste for første Gang at have gjort dette vigtige Skridt navnlig m. H. t. Hovedarterne af Maaling: Rummets, Kraftens, Værdiens og Tidens Maaling. Er nemlig først Liniemaalet fastslaaet, følger heraf tillige Flademaalet (Kvadratmaalet) og Rummaalet (Kubikmaalet), en Tærning, hvis Kant er Liniemaalet. Vægten af et saadant Rum- fang Vand, det babyloniske Talent, blev Vægtenhed og altsaa Kraftenhed. Samme Vægt Sølv blev Værdienhed. Og endelig tilpassede Kaldæerne deres Vandure, et Broncekar med et Hul i, saaledes, at et Talent Vand flød ud i 1I24= af Døgnet, der saa blev Tidsenhed. Ved denne udmærkede Forbindelse, som Kaldæ- erne tilvejebragte imellem Hovedarterne af Maalenheder, maa der siges at være gjort et saa betydningsfuldt Skridt i Retning af den maalende og beskrivende Naturforskning, at det er med Rette, at Kaldæernes Maal i det hele taget: Cirklens og Vinklens, Tidens (Timen), Rummets (»den hellige Alen«) og Talentet fik Indgang hos Ægypterne, Grækerne, Romerne o. fl. Først i den nyeste Tid have Kulturfolkene paany gennemført ganske tilsvarende Bestemmelser, idet en Tærning, hvis Kant er x/10 Meter, er Rumenhed (Liter), og Vægten af samme fyldt med Vand er Vægtenhed (Kilogram). Med Nutidens fine Instrumenter og med Nutidens Kommunikationsmidler er det vel muligt at justere og udbrede Grundmaalet Meteren, finere og videre end Kaldæerne kunde gøre det; men naar vi se hen til den Træghed, hvormed vi danske, Engelskmændene o. fl. have fast- holdt vore mangeartede, ofte løjerlig valgte Maalenheder, der tidt ikke have den fjerneste Forbindelse med hverandre, i Steden for at gaa over til hint fortrinlige moderne franske System, have vi