Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

150 Fra Haandens til Tankens Verden. nok Anledning til at beundre Kaldæerne, som i disse fjerne Tider have gennemført et saadant sammenhængende Maalsystem. § 115. Ligesom Astronomien hos Ægyptere og Kaldæere var bleven udstyret med udvortes Midler, storslaaede Sigteapparater og Maaleinstrumenter, og dernæst hos Grækerne blev beriget med Tankens Værktøj (Matematiken) og behandlet med Genialitet, saa- ledes gik det ogsaa med Kræfternes Behandling. Noget mere storslaaet end Ægypternes Bygningsværker findes ikke; og Kal- dæernes Maalsystem er i og for sig uovertræffeligt; men nogen egentlig Kræfternes Naturlov vides disse Folk ikke at have erkendt. Fig. 113. Arkimedes. Tværtimod er der al Rimelighed for, at de ikke have kendt eller udtalt nogen saadan; ti medens 6te til 4de Aarhundredes Grækere med en vis Begejstring nød Men- nesketankens Evne til at finde sig til Rette i Rumverdenen og betragtede dette som noget saa ophøjet, at det, som Plato siger, fører til Erkendelse af det evig ufor- anderlige, o: Gudstankerne (Ideerne), havde de græske Lærde indtil det 3die Aarhundrede f. Kr. ikke andet end Haan at ytre overfor mekaniske Sysler, i alt Fald dersom man ved mekaniske Indretninger vilde bøde paa det, som Tanken ikke selv magtede, hvorved »Matematikkens Ypperlighed ophæves og ødes« (Plato). Vel har Aristoteles, som i flere Henseender var Platos Mod- stander, skrevet en hel Bog om Kræfterne; men denne Bog indeholder en saadan Samling af Fejl, at vi kun i Anled- ning af disse af og til faa med den at gøre, idet den ofte senere har staaet som en Hindring for Sandhedens Erkendelse (jfr. § 59). Men i det 3die Aarhundrede f. Kr. brød — kan man næsten sige — Mekaniken, Læren om Kræfternes Love, frem ved en af Menneskehedens ypperste Tænkere, Arkimedes at Syrakus, og Frembruddet af denne Videnskab skete med en saadan Klarhed og Styrke, og indeholdt saa omfattende og almengyldige Sandheds-