Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

-7* 'J. t.jnu ■■ 4- .SK^Sss^sKDSSIs^T^S^^^MBsaSwSBSlKiSfiBS^RSsSSw^’aMi - • " '-^ Arkimedes. var en Slægtning af Tallien. indviklet i Fig. 114. Død blev erkendelser, at det i Videnskabernes Historie kun har meget faa Sidestykker. — § 116. Arkimedes (287—212 f. Kr.) Kong Hiero, der styrede Syrakus i det meste af Arkimedes’ Levetid, nemlig fra 269 til 215. Arkimedes synes dog ikke at have benyttet Slægtskabet til at søge at erholde nogen Indflydelse paa Statssager, men at have fun- det fuld Tilfredsstillelse ved at hengive sig til Tænkning over matematiske og mekaniske Emner. Han har Ord for at have opfundet 40 Maskiner, deriblandt Tallien, Arkimedes- skruen eller Vandsneglen og »Skruen uden Ende.« Med Tallien (Fig. 114.) kan man som bekendt ved et ringe Træk i et Tov udøve et stort Træk. Vandsneglen og »Skruen uden Ende« bero begge paa den Omstændighed, at naar en Skrue drejes om sin Akse, synes et en- kelt Sted af Skruegangen at glide fra den ene Ende af Skruen hen mod den anden. Vand- sneglen (Fig. 115.) bestaar af en skraatstillet Tromle med en hul Skruegang. For hver Om- drejning dykker den nederste Ende af Skrue- gangen ned i Vandet og indtager en vis Vand- mængde, og idet Tromlen vedvarende drejes rundt, glide denne og de efterfølgende Vand- mængderjævnt opad, til de tilsidst flyde ud ved Tromlens øverste Ende. Vandsneglen er endnu i vore Dage et meget brugt og fortrinligt Vand- løftningsredskab. En lignende Forskydning meddeler »Skruen uden Ende« (Fig. 116.) ved sin Omdrejning til Tandhjulet, saa at dette drejer sig en Tand frem for hver Omdrej- ning af Skruen. § 117. Da Syrakus efter Kong Hieros politiske Bevægelser og kom i Krig med det mægtige Rom, frem- bød Byen mod den romerske Hær under Appius Claudius og mod den romerske Flaade under Marcellus en Modstandskraft, som samtidige og senere, baade græske og romerske Forfattere, een-