Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

152 Syracus’ Forsvar. stemmig give Arkimedes Æren for. Polybios udbryder: »Saa stor var en eneste Mands Magt! Saa stor Virkningen af hans Geni! Med saa anselige Stridskræfter til Lands og til Vands vilde Byen ved første Angreb være falden i Romernes Hænder, hvis ikke denne Olding havde været i Syrakus. Arkimedes er indenfor dens Mure, og Romerne vovede ikke en Gang at nærme sig dem.« — Naar Landhæren forsøgte at storme Byen, bleve Legionerne oprevne og tilbagedrevne ved en Regn af mindre Sten, som Arkimedes Kastemaskiner slyngede imod dem. Naar Marcellus rykkede frem med Sambuca, en vældig Stormstige paa to Skibe, for at entre Muren, knustes Sambuca af store Sten fra andre Maskiner. Lige- - Fig. 115. Vandsneglen. ledes havde han passende Skyts, naar Marcellus’ Soldater under Skjoldtag nærmede sig Murene i Nattens Mørke; men da dog nogle af dem holdt Stand og naaede ind til Muren, fortæller Polybios: »viste der sig pludselig over Muren den ene Ende af en lang Vægtstang, og fra denne faldt en Jernhaand befæstet i en Kæde ned paa Skibet og greb fat i dets Tovværk og Dæk, derpaa strammedes Kæden, idet Vægtstangen bag Muren blev trukken ned: Skibet løftedes i Vejret, holdtes et Øjeblik svævende i Luf- ten og styrtede saa med Voldsomhed ned i Havet, hvor det enten fyldtes med Vand eller knustes mod Klipperne.« Da endelig Romerne indsaa, at de maatte nøjes med at