Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

168 Stevin. stærkt for at vælte den om Kanten ö? Naar den derimod hviler paa Siden a c, hvor stærkt et vandret Tryk skal der saa til at vælte den om a-Kanten. og hvor stærkt om c-Kanten, og naar den hviler paa Siden b c, hvor stærkt, for at vælte den om ö-Kanten og om c-Kanten? — Svar 225, 180, 324, 216 405 33772 <æ. Eks. 2. Brevvægten, Fig. 136. § 132. En Mand, der ogsaa i høj Grad fremmede Mekaniken, er Del Montes samtidige, Hollænderen Simon Stevens (lat. Stevi- nius), almindelig kaldet Stevin. Han er født i Brygge 1548. var først Bogholder hos en Købmand i Antwerpen, saa ansat ved Hnansvæsenet i sin Fødeby, men gjorde derefter flere Rejser, ogsaa til Danmark (Uranieborg?). Han beskæftigede sig meget med mekaniske Undersøgelser, fik 35 Aar gammel en Ansættelse ved Universitetet i Leyden og døde som Digeinspektør 1620. Stevin hørte til dem paa hans Tid, som. ogsaa til videnskabelige Arbejder, foretrak Modersmaalet for Latin. Efter- Fig. 136. En Brevvægt. haanden som Videnskaberne udviklede sig, skulde efter hans Mening helst mange være med til at indsamle Erfaringer, og derfor bør de Lærde skrive paa det af alle forstaaede Modersmaal; »ligesom Grækerne og Romerne selv have gjort«. Det hollandske Sprog, hvorpaa han altsaa. skrev sine Værkor, sagde han, øgner sig til- med udmærket til at udtrykke en Sag klart og fyndigt paa Grund af Sprogets mange Enstavelsesord. Paa dette Sprog er ogsaa hans Hovedværk: »De Beghinselen der Weegkonst« skrevet. Derimod bleve hans samlede Værker i 1634. altsaa efter lians Død, udgivne paa Fransk. En anden Sag, for hvilken han ogsaa var ivrig Talsmand, var Brugen af Titalsystemet i al Slags Regning og i Inddeling af Mønt. Maal og Vægt. Nu, først 300 Aar senere, er denne Tanke ved at sejre, navnlig ved Udbredelsen af Metermaalet og Gramvægten og ved Mønternes (Krone, Franc, Mark. Gylden, Dollar o. s. v.) Ind-