Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

172 Robervals Vægt. som byrdens, og denne maa altsaa saa stor som hin*). hver af disse Skiver, der ere saaledes dannede, at Kæden ikke kan-glide paa Skiverne. Den ene af de nedhængende Slyngninger bærer en løs Tridse, i hvis Akselejer Byrden hænger. Virker en Kraft (Haanden) paa Kæden saa at Differentialtridsen gaar rundt, vil den store Skive trække et længere Stykke Kæde op, end den mindre Skive paa den anden Side firer ned. Er f. Eks. Omkredsen af den store Skive 24", af den lille 22". vil hin, ved at bevæge sig 24" trække 24" op og fire 22" ned. Derved vil den samlede Længde af den bærende Kæde kun blive 2" (nemlig 24"—22") kortere; og da den er dobbelt, vil Byrden kun være bleven løftet 1". Haandens Hastighedsanlæg er altsaa i dette Eksempel 24 Gange saa stor til Ligevægt være 24 Gange En ejendommelig An- vendelse af samme Sætning er Robervals Vægt Fig. 139. Roberval (1602—1675) var en dygtig Matematiker og tog virksom Del i de matema- tiske Kampe paa hans Tid. Han var Medlem af Pariser- akademiet fra dets Stif- telse 1665. To lige lange toarmede Vægtstænger kunne drejes om Tapper paa et lodret Stativ. De ere med 4 andre Tapper for- bundne med 2 lige storé Kors, som Figuren viser. Hvert Kors’ ene Arm vil da være lodret, den anden vandret. Og naar de to Vægtstænger drejes, ville Korsenes Arme bibeholde deres Retning, saa at hvert Punkt i det ene bevæger sig ligesaameget opad som et Punkt i det andet gaar nedad. To lige store Lodder ville derfor holde hinanden i Ligevægt, ligegyldigt, hvor de end ere anbragte paa de to Kors. Herpaa grunder sig Handelsvægten Fig. 140; i dens Fod findes Fig. 139. Robervals Vægt. *) Er Omkredsen af den større og mindre Skive O og o, vil hin ved at be- væge sig O forkorte Kædedelen m og n med O—o, og Byrden løftes —Man har altsaa A.0 = B. —heraf Navnet Differentialtridsen.