Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

De virtuelle Hastigheders Princip. 171 Sammenholdes disse Ligninger med ovenstaaende, ser man, at saa mange Gange, som den ene Kraft er større end den an- den, er dens Bevægelse mindre end den andens; eller den ene Kraft Gange dens Bevægelse er lig den anden Kraft Gange dens Bevægelse. Da her imidlertid er Ligevægt, er det ikke saa pas- sende at tale om Bevægelser, og man taler derfor hellere om An- læg til Bevægelse (Hastigheds- anlæg eller »virtuelle Hastighe- der«), og Sætningen lyder da saaledes: En Kraft holder en an- den i Ligevægt, naar den ene Kraft Gange dens Ha- stighedsanlæg er lig med den anden Kraft Gange dens Hastighedsanlæg. § 134. Denne i Mekanikken meget vigtige Sætning, de »vir- tuelle Hastigheders Princip«, er under de nævnte Forhold med Tridser først udtalt af Stevin. Hans yngre store samtidige, Ga- lilei, gav den, som vi straks skulle se, en mere udstrakt Gyl- dighed, og det er senere slaaet fast, at den har Almengyldighed ved alle mulige Maskiner. Eks. 1. Man skønner let, at Del Montes Sætning om de statiske Mo- menter er et enkelt Eksempel paa denne Sætning. Fig. 138. Differentialtridsen. Eks. 2. Sætningen kan endvidere anvendes ved Differen- tialtridsen Fig. 138. To Tridser med forskelligt Tværmaal ere fast forbundne med hinanden (eller drej- ede ud i et Stykke) paa en fælles Akse med fast Leje. En Kæde uden Ende hænger med en Slyngning over