Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Ligevægt paa Skraaplanet. 177 Længder; men om Kædestykkerne ere formede som saadanne eller som to Kugler med samme Vægte og forbundne ved en Snor (ogsaa uden Gnidningsmodstand) er ligegyldigt; og vi ere altsaa fra hin Selvfølge m. H. t. en sluttet Kæde igennem disse Tanke- slutninger naaet til følgende Sætning: To ved en Snor med hinanden forbundne Legemer paa to Skraaplaner holde hinanden i Ligevægt, naar deres Vægte forholde sig som Skraaplanernes Længder. Er det ene Skraaplan lodret (Fig. 145), vil det ene Legeme d være frit hængende og virke med sin hele Vægt, og samme Skraaplans Længde h bliver da, hvad man kalder det andet Skraaplan Vs Højde. Sætningen kom- mer da til at lyde saaledes: Et Legeme (c) paa et Skraa- plan holdes i Ligevægt af en Kraft (d), der virker i Skraaplanets Retning og forholder sig til Legemets Vægt som Skraaplanets Højde (h) til dets Længde (c). § 137. Denne Sætning er ikke uden videre i Samklang med Loven om, at Kraft Gange Hastighedsanlæg i de to Retninger skulle være ligestore (§ 133); c og d (Fig. 145) komme aabenbart til at bevæge sig lige lange Veje uden dog at skulle være ligestore; men herom gør Galilei (§ 138 o. f.) følgende Bemærkning: Naar c bevæges opad eller nedad Skraaplanet, skal man ikke regne dettes Længde for den Vej, Legemet er flyttet, eftersom Tyngden, der paavirker det, egentlig drager det i lodret Retning. Medens nemlig d f. Eks. synker saa langt et Stykke som l, bliver c kun løftet saa langt et Stykke som Skraaplanets Højde og det passer altsaa dog fremdeles, at c . h er lig d. 1. Sætningen om, at Kraft Gange Hastighedsanlæg er lig Kraft Gange Hastighedsanlæg, maa imidlertid forstaas saaledes, at det ikke just er de Vejlængder, som de af Kræfterne paavirkede Legemer gennemløbe, men de Forflytninger, som disse Legemer faa i Kræfternes egen Retning. En Tromle paa 600 ® skal trilles op ad en Skraaning paa 20' Længde og kommer derved 1'8" højere. Hvor stort et Træk maa man udøve paa Akslen i Skraaningens Retning? § 138. Den egentlige Gennembrudsmand for den nyere Naturforskning er dog Italieneren Galileo Galilei. Galilei er født i Pisa paa den Dag, da Michel Angelo [ø] døde i Rom, 18. Februar 1564. Galilei var af gammel Adelsslægt. Faderen, en matematisk dannet Mand, der var »rig paa Børn, Historisk Fysik. I. 12