Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

178 Galilei. Fig. 146. Galilei. men ikke paa Penge«, havde først bestemt, at Galileo skulde være Manufakturhandler. Sønnen gjorde imidlertid saa gode Frem- skridt som Dreng i Latinskolen, at Faderen alligevel besluttede at lade ham fortsætte ved Universitetet, saa han kunde blive Læge og maaske derved ernære sine Søskende. Han studerede nu bl. a. Aristoteles, og da han en Dag i Pisa Domkirke 1583 lagde Mærke til, at, en stor og en lille Lysekrone i lige lange Snore vare komne til at svinge og svingede i samme Takt, kom han til at tænke her- over og fandt, at der var Modstrid mellem dette Fænomen og Aristoteles. Naar nem- lig Lysekronen er længst ude til den ene Side, er det ved et Slags Fald (ikke lod- ret , men dog noget nedefter), at Kronen bevæger sig nedad mod sin nederste Stil- ling. Her ankommer den med en vis Hastig- hed og gaar derfor for langt, saa den se- nere maa tilbage igen, o. s. v. Men Galileis Iagttagelse af de to Kroner viste ham, at Faldbestræbelsen maa være ligestor for de to ulige store Kroner, siden de svinge lige hurtigt og altsaa fuld- byrde Faldet i samme Tid. Aristoteles derimod lærer, at en dobbelt saa tung Ting falder dobbelt saa hurtig. § 139. Ved at tænke nærmere over Sagen forekom dette sidste Galilei temmelig urimeligt: »Kan en Hest løbe 3 Mil i Timen, og en anden ligesaa, ville de dog ikke ved at løbe sam- menbundne kunne løbe 6 Mil i Timen; og ligesaa, hvis et Pund- lod falder 16' i 1 Sekund, og et andet falder lige saa langt i