Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Galilei og Kikkerten. 183 at han tilsidst nedlagde sit Embede. Heldigvis blev dermed ikke hans Bane afbrudt, ti Del Monte og en venetiansk Ven ved Navn Sagredo skaffede ham en anden Lærerstilling ved Universitetet i Padua, som den Gang hørte under Republikken Venetia. Her udførte han allerede i 27 Aars Alderen de Arbejder, der danne Bevægelseslærens Grundlag, hvorom senere; og her holdt han ypperlige Forelæsninger for en talrig Tilhørerkreds, hvortil ogsaa den senere Kong Gustav Adolf af Sverrig hørte. I 1609 rygtedes Opfindelsen af den hollandske Kikkert til Galilei (§ 130), og han gav sig straks i Lag med at konstruere en saadan, som han tilsendte sin Regering i Venetia. Den viste sig meget bedre end een, man havde faaet fra Holland, og Senatorerne, som fra et Taarn i Venetia glædede sig over Fig. 151. Et Sted i Tvillingerne, set med det blotte Øje. Stjernehimlen. dens Brug ved Udsigten over Adriaterhavet, hvor en fjendtlig Flaade maatte kunne opdages i stor Afstand, belønnede Galilei ved at fastsætte ham en livsvarig Pension, 3 Gange saa høj som hans Lærerløn. § 141. Galilei selv derimod gjorde en anden Anvendelse af Kikkerten, idet han i kort Tid med denne opdagede en Mængde vigtige Ting paa Efter at han først havde en god Kikkert, maa disse Opdagelser have været forholdsvis let naaede. Til Trods for den store Opsigt, de vakte, og den Interesse, der knytter sig til dem, kan derfor dette Arbejde ikke anses som Galileis stør- ste; det skulde da være m. H. t. den Omhu og Fuldkommenhed, hvormed han arbejdede, og som sagtens har været Skyld i, at han i 1610 kunde observere med en Kikkert, som man endnu i 1637 ikke kendte Mage til i selve Holland, hvor man endnu den Gang ikke kunde se flere af de Ting, Galilei havde opdaget. Navnlig fandt Galilei i kort Tid følgende vigtige Ting: § 142. Planeten Jupiter har 4 Maaner eller Drabanter, der kredse om den; men da deres Baner omtrent falde sammen med det Plan, hvori Jorden og Jupiter bevæge sig om Solen, ser det fra vort Standpunkt ud, som om Maanerne gaa i en næsten ret Linie frem og tilbage forbi Jupiter, dog foran hver Gang de gaa til højre, bagved, naar de gaa til venstre. Paa Maanen fandt Galilei, at der var oversaaet med krater-