Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Opdagelser paa Stjernehimlen. 185 Løn og uden Forpligtelse til at bo i Pisa. Tværtimod saa Stor- hertugen ham helst hos sig i Firenze. Samme Efteraar kunde Galilei saaledes i sin ny behagelige Stilling i Firenze fortsætte sine Opdagelser paa Himlen. Han saa nu, at Venus ikke viste en fuld belyst Skive, men Faser ligesom Maanen, alt efter dens Stilling i Forhold til Solen og Jorden. Fig- 153. Venus hinsides, jevnsides og paa denne Side af Solen, men til venstre for denne. Det samme viste sig med Mars; men da den er fjernere fra Solen end Jorden, er altid det meste af dens mod os vendte Side belyst, saa at det kun er et mindre Stykke af den, der i visse Stillinger bliver mørkt. Endvidere landt Galilei, at der var noget mærkeligt ved Saturn. Det forekom ham, at »en Drabant paa hver Side trofast understøttede den gamle Herre og ikke forlod ham«. Ved en senere Lejlighed vare disse Drabanter dog forsvundne; og Galilei fik aldrig denne Gaade løst. Endelig opdagede Galilei endnu samme Efteraar, at der var Pletter paa Solen (Fig. 154), og skønt disse i Tidens Løb foran- drede sig, opstod og forsvandt, sluttede han dog af deres Bevæ- gelser, at Solen drejer sig om sin Akse. § 144. Der var gaaet omtrent 70 Aar siden Kopernikus offentliggjorde sit System. Faa kendte det, og endnu færre skønnede dets Betydning. Det havde desuden sine Svagheder (§ 70); men ved de sidstnævnte Opdagelser fandt det i mange Hen-