Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Opdagelserne og Pavekirken.
seender Bestyrkelse: Planeterne blive ligesom Jorden belyste paa
den ene Halvdel; dette gjorde Søskendeforholdet mellem disse
rimeligt; der var andre end Jorden, der havde Maaner; ogsaa her
viste sig Lighed; selve Solen var — om end af højere Art — dog
af Slægten: den drejede sig om sin Akse.
Galilei undlod ikke at gøre opmærksom herpaa, og det
varede da ikke længe, inden Kirkens Mænd kom i den største
Uro ved disse verdensomvæltende Opdagelser. Meningerne blandt
de gejstlige vare dog ogsaa delte. Medlemmer af Augustiner-
og Karmelitterordenen forsvarede Galilei og mente, at hans
Fig. 154. Et Stykke af Solen med Solpletter.
Opdagelser ingenlunde stred imod Biblen. En Kardinal Berbe-
rini (senere Pave Urban VIII) besang endog de mediceiske
Stjerner og Solpletterne.
Des mere iltre vare visse andre, navnlig nogle Dominikaner-
munke, der dels paastod, at Kopernikus’ Lære var kættersk, dels
at det var Galilei selv, der var Fader til den. Hans Opdagelser
stred imod Biblen og mod Aristoteles, som lærer, at »Solen er
den reneste Ild«, saa den umulig kan have Pletter. Men naar
Galilei da tilbød dem selv at se i hans Kikkert, nægtede de at
ville befatte sig med en saa forhekset Indretning. Galilei beklager
sig i et Brev til Keppler, som samtidig fandt Bekræftelse paa det